Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S,
160 JOSEPH CONRAD
pludselig „af Kog,“ som var det en Kasserolle, man havde
taget af Ilden. Jeg bad ham betænke, at nu havde han jo ikke
mere at gøre med Falk og hans forbandede Slæbedamper.
Han tænkte jo ikke selv paa at komme her paa de Kanter for
det første, eftersom det var hans Hensigt at sælge Diana netop
efter Afslutningen af denne Rejse („Ja, tage hjem som
Passager paa en Postdamper,“ mumlede han ganske mekanisk).
Han behøvede derfor ikke at være ængstelig for Falks
Ondskab. Det eneste, han havde at gøre, var derfor at skynde sig
hen til sine Mæglere og standse Udbetalingen af
Bugseringspengene, inden Falk havde faaet Tid til at hæve dem.
Intet kunde have været fjernere fra Aanden i mit
Forslag end den eftertænksomme Maade, hvorpaa han forsøgte
at faa Solskærmen stillet op mod Bordkanten.
Medens jeg med Forbavselse iagttog hans Bestræbelse, saá
han et Par Gange halvt forlegen og forvirret hen paa mig.
Saa satte han sig ned. „Ja, det kan nu lyde meget godt,“
sagde han grundende.
Der var ingen Tvivl om, at Manden var kommet helt ud
af Ligevægt ved at blive bugseret ud af Havnen mod sit
Ønske. Hans Beherskelse maa have faaet et Grundskud, da han
ellers aldrig vilde være falden paa aldeles uventet at spørge
mig, om jeg ikke havde bemærket, at Falk havde været stærkt
optaget af hans Niece. „Ikke mere end jeg selv har været
det,“ svarede jeg i nøje Overensstemmelse med Sandheden.
Den unge Pige var af den Slags, som man paa en vis Maade
maa blive optaget af. Hun var ikke af dem, der er
fremtrædende, men paa den mest tilfredsstillende Maade udfyldte
hun et ikke ringe Rumfang.
„Ja, men De er ikke af den Slags Mennesker som han,
Kaptajn,“ bemærkede Hermann.
Det kunde jeg ikke benægte, heldigvis. „Men hvordan
har det sig med den unge Dame?“ maatte jeg spørge. Han
saá i nogle Øjeblikke alvorligt paa mit Ansigt, og det saá ud,
som om han vilde skifte Samtaleemne. Jeg hørte ham
begynde paa at mumle noget om, at hans Børn nu blev saa
gamle, at de maatte gaa i Skole. Han maatte efterlade dem
hos Bedstemoderen, naar han nu overtog den nye Stilling,
som han ventede at faa i Tyskland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
