- Project Runeberg -  Tajfun /
162

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







162 JOSEPH CONRAD

lige før to Em.,“ sagde han. (Han brugte aldrig Ordene
Formiddag eller Eftermiddag. Altid Fm. og Em. som i
Skibsjournalen). „Fikst Stykke Arbejde. Han har altid travlt.
Han er en ren Udsmider, hvad? Jeg kender de Beværtninger
i London, der vilde være vel tjente med at have en af hans
Slags ved Bar’en.“ Han lo ad sin egen Vittighed. En
regulær Udsmider. Nu, da han har sat Tyskeren paa Døren, er
det vel vores Tur i Morgen tidlig.“

Vi var alle paa Dækket før Daggry — selv de syge Stakler
var kravlet ud af Køjerne — og vi var parate til at kaste los
i ét Nu. Men der var ingen, der kom. Falk viste sig slet ikke.
Da jeg saa var begyndt at tro, at han rimeligvis maatte have
haft Maskinskade, saá vi Slæbedmperen komme pilende forbi
os ned ad Floden, aldeles som om vi ikke var til. Jeg troede
endnu et Øjeblik, at han vilde vende ude paa næste Stræk.
Men i Stedet for saá vi Røgen fra Falks Skorsten vise sig over
Sletten, snart her, snart der, eftersom Flodens Bugtninger
gik. Saa forsvandt den helt, og uden at sige et Ord gik jeg
ned for at spise Morgenmad.

Der var ingen af os, der sagde et Ord, før Styrmanden,
der var ved at slubre den anden Kop Te i sig, paa én Gang
udbrød: „Hvor Pokker tog han hen?“

„Han tog ud paa Frieri!“ brølede jeg med en saa djævelsk
Latter, at den gamle Fyr ikke turde sige ét eneste Ord mere.

Jeg gik op paa Kontoret. Jeg var fuldkommen rolig — af
lutter Raseri. De vidste allerede Besked, følte jeg, og de saá
paa mig med en vis Forbavselse. Fuldmægtigen, der var en
stakaandet, meget svær Herre, rejste sig for at hilse paa mig,
medens alle de unge Kontorister, der sad bøjede over Puliene,
saá hen ad mig til. Uden at vente paa, hvad jeg havde at sige,
begyndte den fede Mand straks en hvæsende Forkyndelse,
der lød, som om han ikke selv kunde tro paa det, han
fortalte mig. Han meddelte mig, at Falk — Kaptajn Falk —
havde nægtet — rent ud nægtet — at bugsere mit Skib —
han vilde overhovedet ikke have noget som helst at gøre med
mit Skib — hverken i Dag eller nogen som helst anden Dag.
Aldrig!

Jeg gjorde mit bedste for at bevare Fatningen, men jeg
maa alligevel have vist, hvor overrasket jeg var. Vistod midt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free