Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK 165
digt for at kunne klare den med Skibet. Der var ingen
Lodser, ingen Sømærker eller Bøjer af nogen som helst Årt,
derimod var der en rent bandsat Strøm, hvad enhver kunde se,
en Uendelighed af Grunde og mindst to overordentlig
vanskelige snevre Passager i Sejlløbet. Hvor farlige disse kunde
være, var jeg ikke i Stand til at afgøre. Jeg vidste ikke
ensang, hvorledes mit Skib var. Jeg havde jo aldrig prøvet at
føre det. En Uoverensstemmelse mellem en Mand og hans
Skib maa nødvendigvis ende med en vanskelig Situation,
naar man befinder sig i en Flod, hvor der ikke er Plads til at
berigtige en mulig uheldig Manøvre. Jeg maatte ogsaa
indrømme, at jeg havde ikke megen Anledning til at gøre
Regning paa at være heldig. Sæt jeg nu satte Skibet godt op paa
en eller anden modbydelig Grund? Jeg kunde jo sige mig
selv, at naar Falk ikke vilde slæbe mig ud, vilde han heller
ikke være med til at bistaa mig i Tilfælde af en
Grundstødning. Hvad vilde Resultatet derfor blive? Atjeg i allerbedste
Fald vilde miste en Dag, men langt snarere vilde jeg komme
til at tilbringe en Uge eller hele fjorten Dage, fastklæbet paa
en eller anden elendig Dyndflade, medens der vilde være et
fortvivlet Arbejde med at udlosse Ladningen — og alt dette
vilde medføre, at jeg maatte laane Penge til Aagerrenter,
oven i Købet af Siegers. Det Firma var en Magt der paa
Pladsen. Og en af mine Matroser, en ældre Mand ved Navn
Gambril, havde set højst foruroligende ud, da jeg om
Morgenen havde været forude for at give ham en Dosis Kinin.
Han kunde sikkert ikke staa det igennem, der var en to, tre
Mand til, der lod til at have det omtrent lige saa elendigt, og
hvad skulde vel forhindre, at Resten blev angrebet af en af
de Tropesygdomme, der netop „florerede“ der paa Pladsen?
Det betød Rædsel, Ødelæggelse og stadig Anger. Jeg stod
ganske hjælpeløs, og jeg følte, jeg var falden i Kløerne paa en
Bande fjendtlig sindede vanvittige.
Naa, hvis jeg selv maatte føre mit Skib ud, maatte jeg i
hvert Fald skaffe mig den bedst mulige lokalkendte Bistand,
jeg kunde faa. Det var ikke saa let. Den eneste Mand, jeg
i den Henseende kunde tænke paa, var én, der hed Johnson.
Han havde i sin Tid ført et Kystfartøj, men var nu gift med
en indfødt Kvinde og var gaaet helt til Rotterne. Jeg havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
