Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=
FALK 167
Krykke og havde tilbudt sine Oplysninger, hvorpaa han med
samme ophøjede Ro førte en længere Samtale med en Flok
tæi tilhyllede brune Kvinder, der sad og røg Cerutter paa
Tærskelen ind til en lang Række lerklinede Hytter. Vi stod
ud af vor Gharry og kravlede ind i Boliger, der var lige saa
luftige som Vidiekurve, og derfra ned i andre, der var skumle
som Kældere. Saa ind i Vognen igen, videre frem og ud igen
— denne Gang tilsyneladende blot for at se, hvad der gemte
sig bag ved en Bunke Murstensbrokker, Solen nærmede sig
sin Nedgang, min Ledsagers Svar var korte og sarkastiske,
men det lod til, at vi hele Tiden var lige ved at have kunnet
træffe ham. Paa ny standsede vort Køretøj med et Ryk,
hvorpaa Kusken sprang ned og aabnede Vogndøren.
Adgangen til Gyden var tildels spærret af en sort
Mudderpøl, men vi kom uden om den og lod os ikke standse af en
Møddingshøj, der øverst oppe kronedes af Kadaveret af en død
Hund. En tom, australsk Konservesdaase sprang muntert
foran os, da min Støvlenæse rørte ved den, og vi masede os
ind gennem et stikkende Fletværk, der gjorde Tjeneste som
Hegn.
Vi stod i en meget ren Indhegning, som de indfødte kan
have dem, og den store, indfødte Kvinde, der havde nøgne,
brune Ben saa tykke som Sengestolper, og som paa alle fire
forfulgte en Sølvdollar, der kom rullende frem fra et eller
andet Sted, var netop Fru Johnson. „Manden er hjemme,“
sagde Betjenten og traadte til Side med fuldkommen og
understreget Ligegyldighed for det, der nu maatte hænde.
Johnson — der var „hjemme“ — stod med Ryggen til en Hytte,
bygget af Stænger og med maattebeklædte Vægge. I venstre
Haand holdt han en Banan og med højre Haand sendte han
paa ny en Dollar ud i Verdensrummet, Denne Gang fangede
Konen den i Flugten, hvorpaa hun tungt satte sig ned for
mere bekvemt at kunne betragte os.
Johnson var bleg, graasprængt, ubarberet, snavset paa
Albuerne og oppe paa Ryggen, hvor Sømmene var løbne op
paa hans blaa Jakke, kunde man se hans hvide Nøgenhed,
og Resterne af en Papirflip hang omkring Halsen paa ham.
Han saá paa os med alvorlig Overraskelse, og det forekom
mig, han stod noget usikkert. „Hvor kommer De fra?“ spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
