Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK 169
latterlige og ydmygende i disse Øjeblikke? Jeg trak den
tidligere Husar bort fra Johnson, men han var som et vildt Dyr.
Det viste sig, at han hele Tiden havde været tindrende gal
over at skulde miste sin Frieftermiddag for min Skyld.
Haven ved hans Bungalow krævede hans personlige Tilsyn, og
ved det lette Slag, Bananen tilføjede ham, var Vilddyret
blevet vækket i ham. Vi lod Johnson ligge dér, hvor han laa.
Han var sort i Ansigtet, men var begyndt at sparke fra sig.
Hans store Kone havde hele Tiden siddet urørlig paa sin
Plads, hun var lammet af Skræk.
En halv Time sad vi og blev gennemrystet i Vognen i dyb
Tavshed. Konsulatsbetjenten var travlt optaget af at stille
Blodet, der løb fra en lang Flænge, han havde faaet i
Ansigtet. „Nu haaber jeg, De er tilfreds,“ sagde han pludselig.
„Det kommer der ud af den Slags Fjolleri. Var De nu ikke
blevet uens over et Pigebarn med den Bugserskipper, vilde vi
have været fri for den her Ballade.“
„Naa, saa De har ogsaa hørt om den Historie?
„Selvfølgelig har jeg det. Og det skulde ikke undre mig,
om Generalkonsulen ogsaa fik den at høre. Hvordan Pokker
kan jeg i Morgen vise mig for ham med det Ansigt? Det var
Dermn, der burde være blevet lavet til.“
Efter at have afleveret de Bemærkninger sad han under
Resten af Køreturen og fremmumlede kraftige,
gruopvækkende Tropeeder, i Sammenligning med hvilke en Sømands
værste Forkyndelser er det rene Børneværk. Jeg havde lige
Kræfter nok til at kravle indenfor hos Schombergs, hvor jeg
skrev en kort Besked til Styrmanden om at holde alting
klart til Afgang den paafølgende Dag. Jeg kunde ikke vise
mig ude paa mit Skib. Det var en nydelig Kaptajn, de havde
faaet fat i — det Skind! Jeg støttede mit Hoved med begge
Hænder, medens jeg spekulerede over Tingene. I visse
Øjeblikke var Følelsen af min soleklare Uskyldighed ved at gøre
mig gal. Hvad havde jeg gjort? Havde jeg foretaget mig
noget, der havde hidført denne Situation, maatte jeg dog nu
have lært at bære mig mere forstandigt ad. Men jeg følte,
jeg var aldeles skyldfri. Der var endnu ingen andre Gæster,
kun Schomberg kredsede omkring mig med store Øjne, og
jeg følte, han paa samme Tid baade var betaget af
Situa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
