- Project Runeberg -  Tajfun /
170

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









170 JOSEPH CONRAD

tionen og yderst nysgerrig. Han havde uden Tvivl selv sat
Historien i Omløb, men han var en godmodig Fyr, og jeg er
vis paa, at han tog megen Del i mit Uheld. Han gjorde ogsaa
for mig, hvad han kunde. Han flyttede det tunge
Tændstikstativ til Side, stillede en Stol paa Plads, skubbede stilfærdigt
en Spyttebakke bort — altsammen paa den Maade, hvorpaa
man udviser smaa Opmærksomheder mod et Menneske, der
har en stor Sorg — sukkede flere Gange og udbrød endelig,
da det var umuligt for ham at tie længer:

„Ja, jeg advarede Dem jo, Kaptajn. Det er Følgen af at
lægge sig ud med Falk. Han viger ikke tilbage for noget som
helst.“

Jeg sad uden at gøre en Bevægelse, og efter at have
beskuet mig med en vis Medlidenhed hviskede han hæst: „Hvor
er hun et nydeligt Stykke Pigebarn, et nydeligt Stykke
Pigebarn.“ Han smaskede ligefrem. „Det nydeligste Stykke
Pigebarn, jeg nogensinde ...“ fortsatte han med Salvelse, men
standsede saa af en eller anden Grund. I Tanken forestillede
jeg mig, at jeg havde kastet noget i Hovedet paa ham. „Jeg
bebrejder ikke Dem noget, Kaptajn. Pokker tage mig, om jeg
gør,“ sagde han med en beskyttende Mine.

„Tak,“ sagde jeg resigneret. Det var jo aldeles unyttigt
at kæmpe mod Skæbnen. Jeg véd ikke engang, om jeg
endnu selv var i Stand til at afgøre, hvor Sandheden endte
og Løgnen begyndte ved hele den Historie. Alle de
Oplevelser, jeg havde haft, havde nu til Slut bibragt mig den
Overbevisning, at det vilde ende skæbnesvangert for mig. Jeg
begyndte at tiltro Mellemmænd, der i sig selv var magtesløse, en
usædvanlig Indflydelse. Det var, som om Schombergs
grundløse Sladder havde formaaet at hidføre hele Situationen, saa
at Falks abstrakte Fjendskab nu vilde resultere i, at mit Skib
kom paa Grund.

Jeg har allerede forklaret, hvor skæbnesvangert dette vilde
have været. Min Undskyldning for, hvad jeg gjorde, maa
tilskrives min Ungdom, min Uerfarenhed og min alvorlige
Bekymring for mit Mandskabs Helbred. Det, jeg foretog mig,
skyldtes en ren og skær Indskydelse. Den kom frem paa en
ganske uforberedt og udiplomatisk Maade ved at Falk viste
sig i Døren ind til Lokalet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free