- Project Runeberg -  Tajfun /
171

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALK 171

Paa det Tidspunkt var Restauranten fuld af Folk, og der
var en øredøvende Summen af Stemmer. Alle havde set
nysgerrigt paa mig, men hvorledes skal jeg beskrive den
Situation, der fremkaldtes ved, at Falk paa én Gang udfyldte hele
Døraabningen. Forventningens Spænding kunde ligefrem
maales ved den fuldkomne Stilhed, der faldt over hele
Rummet, saa de sidste Stød mod Billardkuglerne lød dobbelt
sært. Schomberg saá umaadelig forskrækket ud, han hadede
som Pesten enhver Uro eller Uorden i Hotellet. Den Slags
gjorde kun Fortræd i Forretningsverdenen, erklærede han,
men Sandheden var den, at det store, midaldrende Menneske
var af et frygtsomt Naturel. Jeg véd ikke, hvad de andre
Gæster ventede sig af, at jeg befandt mig i Lokalet. Maaske
en Slags Hjortekamp. Eller maaske tænkte de sig, at Falk
nu kom for helt at tilintetgøre mig. I Virkeligheden kom han
kun, fordi Hermann havde bedt ham spørge efter den
dyrebare hvide Bomulds Solskærm, som han i sin Ærgrelse og
Vrede havde glemt ved det lille Bord, hvor vi havde siddet
den foregaaende Dag.

Det var paa den Maade, jeg fik en Chance, thi jeg tror
ikke, jeg vilde have opsøgt Falk. Nej, det tror jeg ikke. Der
er visse Grænser. Her var der imidlertid en Lejlighed, og
jeg benyttede den. Jeg har allerede prøvet paa at sige
hvorfor. Efter min Mening er en Skibskaptajn berettiget til at
foretage sig næsten, hvad det saa siden skal være, naar det
blot ikke kommer ind paa det rent kriminelle Omraade, naar
det gælder om at faa det syge Mandskab ud i ren Luft eller
at sikre Skibet en hurtig Afrejse. Han maa stikke sin
personlige Stolthed i Lommen, vedkende sig sin Uskyldighed
som det var en Synd, benytte sig af Misforstaaelser, Ønsker
og Svagheder, skjule sin Ængstelse saa vel som enhver
anden Sindsbevægelse, og hvis et Menneskes Skæbne — selv om
det er en pragtfuld ung Piges Skæbne, der er Tale om — er
sælsomt forviklet, saa maa han heller ikke dér vise det ringeste
Glimt af Interesse. Alt dette iagttog jeg, og der er ingen, tror
jeg — ikke engang Hermanns Niéce — der af den Grund
behøver at kaste Sten efter mig nu. Schomberg mindst af alle,
thi lige fra først til sidst var der ikke det ringeste Tilløb til Uro.

Jeg fik Bugti med en nervøs Sammentrækning af
Luft



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free