- Project Runeberg -  Tajfun /
174

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















X 5

174 JOSEPH CONRAD

Jeg saá ham føre Hænderne ned foran Ansigtet — den
sædvanlige lidenskabelige og dog betydningsløse Gestus —
men han blev taalmodigt staaende. Det var først, da Lysene
var blevet bragt ud, at han bevægede Læberne. Jeg forstod af
hans Mumlen saa meget, at han ikke kendte til at spille Kort.

„Nej, men naar vi sidder ved Kortene, maa Schomberg og
de andre Idioter holde sig borte,“ sagde jeg, idet jeg rev
Omslaget op. „Har De hørt, at hele Byen mener, vi er i
Strid om et Pigebarn? De véd selvfølgelig, hvem det drejer
sig om. Jeg skammer mig virkelig ved at spørge Dem derom,
men er det muligt, De gør mig den Ære at anse mig for at
være farlig?

Da jeg sagde disse Ord, følte jeg, hvor taabeligt det hele
var, og jeg følte mig tillige smigret — thi hvad andet kunde
der vel være i Vejen? Hans Svar, der blev fremført halvhøjt
og tonløst som altid, viste mig, at det forholdt sig saaledes,
men ikke fuldt saa smigrende for mig, som jeg havde tænkt,
Han ansaá mig for en farlig Medbejler — men ikke med
Hensyn til Pigen selv, derimod over for Hermann. Hvad det
angik, at vi skulde være i Trætte, da indsaá jeg straks, hvor
ubeføjet dette Ord var. Vi havde ingen Trætte.
Naturkræfterne er ikke trættekære. Man kan ikke trættes med Blæsten,
der volder en Ubehagelighed og Ydmygelse ved at blæse
Hatten af Hovedet paa en midt ude paa en Gade, der er fuld af
Folk. Det var Selvopholdelsen, der fik Falk til at angribe
mig. Det er selvfølgelig en temmelig vid Fortolkning. Thi
han havde jo levet og kunde leve uden at være gift. Men han
fortalte mig dog, at han fandt det stadig vanskeligere at leve
ene. Ja, han fortalte mig alt dette med sin lave enstonige
Stemme, i den Grad blev vi fortrolige, inden en halv Time
var gaaet.

Omtrent saa megen Tid tog det mig at overbevise ham
om, at jeg aldrig havde drømt om at ægte Hermanns Niece.
Det vanskelige laa i, at han var saa haardt ramt, at han ikke
kunde tænke sig Muligheden af, at andre kunde forblive
ligegyldige med Hensyn til hende. Han lod til at mene, at
ethvert Mandfolk med Øjne i Hovedet maatte blive vildt betaget
af saa megen legemlig Herlighed. Denne faste Tro hos ham
blev jeg klar over, da jeg saá den Maade, hvorpaa han sad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free