- Project Runeberg -  Tajfun /
177

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.




=

FALK 177

han havde intet at tabe, Vor Fortrolighed voksede hurtigt,
og inden ret mange flere Ord var blevet udvekslet mellem os,
havde jeg Vished for, at den udmærkede Hermann havde
benyttet sig af mig. Denne enfoldig-snedige Tysker havde
over for Falk fremstillet mig som en Rival. Jeg var
tilstrækkelig ung til at føle mig rystet over et saadant
Dobbeltspil. „Sagde han det rent ud?“ spurgte jeg harmfuld.

Nej, det havde han ikke gjort, han var kun fremkommen
med Hentydninger, og selvfølgelig havde der ikke behøvedes
ret megei for at forurolige Falk. Men i Stedet for at erklære
sig havde denne taget sig for at fjerne Familien fra min
Indflydelse. Det kom han med uden Omsvøb — lige saa direkte
som en Tagsten kan falde ned i Hovedet paa én. Der var
ingen Dobbelthed hos den Mand, og da jeg komplimenterede
ham for den Fuldkommenhed, hvormed han havde truftet
sine Forholdsregler — lige til at bestikke den elendige
Johnson — kom han med en oprigtig Indsigelse.’ Han benyttede
sig aldrig af Bestikkelse. Han vidste, at Manden vilde ikke
arbejde, saa længe han havde saa mange Cents i Lommen, at
han kunde drikke sig fuld, og selvfølgelig (han sagde
„selvfølgelig“) lod han ham saa faa et Par Dollars. Han var selv
Sømand, sagde han, og havde derfor tænkt sig, hvorledes en
anden — som nu jeg — vilde tage Situationen. Han var
tillige paa det rene med, at det vilde være gaaet galt for mig.
Han havde ikke i syv Aar rakket frem og tilbage i dette
Farvand uden at blive klar over Tingene. Det vilde ikke have
været nogen Skam for mig — paastod han i Fortrolighed —
men to Mil neden for den store Pagode vilde mit Skib være
stødt paa Grund under de allervanskeligste Forhold ...

Og alligevel var der ikke noget ondi i Manden, det var
tydeligt nok. Det var en kritisk Situation for ham, og hans
eneste Formaal, tænker jeg mig, var at vinde Tid. Lidt efter
fortalte han mig, at han havde skrevet til Hong-Kong efter
nogle Smykker, det skulde være virkelig godt
Guldsmedearbejde. De vilde komme i Løbet af et Par Dage.

„Naa, men saa er jo alting godt,“ sagde jeg muntert. „Saa
har De jo kun at overgive Sagerne til den unge Dame
sammen med Deres Hjerte for saa at leve lykkeligt sammen for
Resten af Deres Dage.“

Taifun. 12
















<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free