- Project Runeberg -  Tajfun /
180

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















180 JOSEPH CONRAD

hendes Paarørende vidste det. Havde Miss Vanlo ikke været
tredive Aar og medtaget af Klimaet, tænkte jeg ved mig selv,
vilde han sikkert have fundet det muligt at indvie Fred
Vanlo i sin Fortrolighed. Og i Tanken saá jeg Hermanns
Niece i al hendes Skønhed, rige Ungdom og overdaadige
Styrke, der jo maatte raabe højt om Liv til den Mand, medens
den stakkels Miss Vanlo ikke drev det videre end til at synge
sentimentale Sange til et Fortepianos Klimpren.

„Og denne Hermann, han hader mig!“ udbrød han med
en pludselig Opblussen af den Ængstelse, han før viste. „Jeg
maa sige dem det. Det er rigtigst, at de faar det at vide. Det
vilde De ogsaa selv synes.“

Skønt min Nysgerrighed var vakt, ønskede jeg dog ikke
at indvies i hans Fortrolighed. Jeg var bange for, at han
skulde oplyse mig om nogel, der vilde give mig Afsmag for
den Rolle, jeg skulde spille som Ægteskabsmægler. Jeg saá,
at han kunde faa den unge Pige, hvis han blot had om hendes
Haand, og idet jeg betvang min Lyst til at le ham op i
Ansigtet, udtrykte jeg det som min absolutte Overbevisning, at
jeg nok skulde faa Bugt med Hermanns Uvillie over for ham.
„Jeg er vis paa, at jeg kan faa den Sag i Orden,“ sagde jeg,
og han saá ud til at være yderst tilfreds.

Da vi rejste os, havde vi ikke vekslet et Ord om
Bugsering! Ikke ét Ord! Spillet var vundet og Æren reddet. Den
velsignede hvide Bomuldsparaply! Vi trykkede hinandens
Hænder, og jeg maatte tvinge mig for ikke at danse rundt af
Fryd, da jeg med ét saá ham komme tilbage til mig med et
tvivlende Udtryk i Ansigtet.

„Hør, Kaptajn, nu kan jeg jo da stole paa Dem? De — De
svigter mig ikke?“

Du milde Himmel, hvor han gjorde mig forskrækket. Der
laa noget fortvivlet og truende bag det tvivlende Tonefald.
Det forelskede Asen! Men jeg var i hvert Fald Situationen
voksen.

„Kære Falk,“ sagde jeg og begyndte at lyve saa behændigt
og frækt, at det i Øjeblikket overraskede mig selv, „den ene
Fortrolighed er den anden værd. Jeg skal betro Dem, at jeg
er allerede forlovet hjemme med et henrivende Pigebarn, saa
De kan sige Dem selv . .

Han greb min Haand og knugede den voldsomt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free