- Project Runeberg -  Tajfun /
181

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



FALK 181

„De maa tilgive mig. Jeg finder det for hver Dag
vanskeligere at leve alene . . “

„Åf Ris og Fisk,“ afbrød jeg fikst, idet jeg lo fjollet af
lutter Nervøsitet over den Fare, jeg havde undgaaet.

Han slap min Haand, som om han pludselig havde brændt
sig. Der paafulgte et Øjebliks dyb Tavshed, som om der var
sket noget usædvanligt.

„Jeg lover Dem at opnaa Hermanns Samtykke,“ stammede
jeg endelig, og det forekom mig, at han maatte gennemskue
mig. „Hvis der er mere, der skal overstaas, skal jeg bestræbe
mig for at staa Dem bi,“ fortsatte jeg, „men De maa ogsaa
selv gøre Deres bedste.“

„Jeg har engang været saa uheldig ...“ mumlede han,
hvorpaa han vendte sig om og gik. Hans Trin lød paa én
Gang saa tungt, som om hans Skosaaler havde været af Jern.

Næste Morgen var han imidlertid livlig nok som
Menneske-Skib, en Forbindelse af Plasken og Raaben, forneden
uforskammet Mudder og oventil dette stirrende, tavse
Mandshoved. Han trak af med os paa et ganske unødvendigt og
ukristeligt tidligt Klokkeslet, men Klokken var alligevel
næsten elleve om Formiddagen, inden han placerede mig
omtrent en Kabellængde fra Hermanns Skib. Og det besørgede
han endda meget daarligt i sit Hastværk, saa vi nær ikke
havde faaet fat paa den Plet Ankergrund, der var, men Sagen
var den, at han netop da fik Øje paa Hermanns Niece
agterude. Jeg saá hende vist i samme Øjeblik, og det forekom
mig, at hun aldrig før havde vist sig saa fuldkommen skøn,
netop som en Nymfe hos Jagtens Gudinde, Diana. Men hun
var om Bord paa Skibet Diana, der med sine høje Sider var
saa solid at se paa som nogen offentlig Institution. Det var
det mest poesiforladte, respektable Fartøj, man kunde se paa
Havet, nyttigt og hæsligt og lige saa rede til at underbygge de
huslige Dyder som nogen Urtekræmmerbutik paa
Landjorden. Falk dampede bort med det samme, da der var andet
Arbejde at besørge. Han vilde vende tilbage ud paa Aftenen.

Han gik lige forbi os, ganske langsomt. Skovlhjulenes
Slag genlød fra alle de smaa Klippeøer, som fra en uhyre
Arenas Stenvægge, og Ankerpladsen fyldtes af klappende
Lyde, som var det et mægtigt Bifald fra alle Sider. Lige ud
for Hermanns Skib standsede han Maskinen, og i de
Sekun



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free