- Project Runeberg -  Tajfun /
183

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



FALK 183

Uheld? Jeg mindedes, at jeg én Gang før havde truffet en
Mand, der erklærede, at han for mange Aar tilbage var
falden som et Offer for et Uheld, men dette Uheld, hvis
Virkninger lod til at vare ved (han saá ud til i en fortvivlet Grad
at være paa Knæene) var for den, der vilde se uhildet paa
Tingene, uadskilleligt fra et Tillidsbrud. Kunde det være
noget i den Retning? Jeg havde en mærkværdig Følelse af, at
Falks hele Natur gjorde ham uskikket til at forse sig paa
den Maade. Ligesom der fra Hermanns Niece udstraalede
den stærkeste, mest dragende, kvindelige Ynde, saaledes
forekom hendes Tilbeders herkuliske Skikkelse mig at være et
Billede paa den kraftige, ubøjelige Mandighed, der mulig
kunde gaa med til at slaa ihjel, men ikke bedrage. Det syntes
at være indlysende. Jeg kunde lige saa godt have mistænkt
den unge Pige for at lide af Rygradsskævhed. Nu lagde jeg
Mærke til, at Solen var ved at gaa ned.

I det fjerne skimtede jeg Røgen fra Falks Slæbedamper.
Øjeblikket var snart inde, og det eneste, der vilde blive
svært for mig, var at bevare den rette Alvor. Det hele
forekom mig ret naragtigt. Jeg holdt Generalprøve paa Opførsel
og Ansigtsudtryk, medens jeg blev roet over til Diana; men
det er mig ikke muligt at forklare den Undseelse, der kom
over mig i det Øjeblik, jeg satte Foden paa Hermanns Dæk.
Han havde neppe hilst paa mig, før han ivrigt spurgte mig,
om Falk havde fundet hans hvide Solskærm.

„Han kommer selv med den om et Øjeblik,“ sagde jeg
meget højtideligt. „Jeg har imidlertid en vigtig Besked, han
har bedt mig overbringe, og som jeg haaber, De vil velvilligt
modtage. Han har fattet Kærlighed til Deres Niece ...4

„Åch so!“ hviskede han arrigt, og min paatagne Alvor gik
øjeblikkelig over til ægte følt Bekymring. Hvad betød vel det
Tonefald? Jeg skyndte mig at komme videre.

„Hvis De vil give Deres Samtykke dertil, ønsker han at
ægte hende med det samme — jeg mener, inden De rejser.
Det vilde han saa tale med Konsulen om.“

Hermann satte sig og røg heftigt. Der gik fem Minutter
med forbitret Overvejelse, og idet han saa tog den lange Pibe
ud af Munden, brød han ud i en heftig Kritik af Falk. Han
rasede over hans Begærlighed og Dumhed (en Fyr, der neppe
kan sige „ja“ eller „nej“ til de simpleste Spørgsmaal) — hans.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free