- Project Runeberg -  Tajfun /
184

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184 JOSEPH CONRAD

uforskammede Behandling af de Skibe, der anløb Havnen
(blot fordi de udelukkende var henviste til ham) — den
Maade, han gik paa, thi efter hans (Hermanns) Mening viste den
hans utaalelige Indbildskhed. Han glemte selvfølgelig
heller ikke den Skade, der var tilføjet den gamle Diana, og der
var forøvrigt ikke den Ting, som Falk havde sagt eller gjort,
der ikke nu blev fremført som en Fornærmelse — lige til den
sidste Forfriskning, han havde budt Hermann inde hos
Schomberg. „Saa havde han den Frækhed at trække mig
derind, som om et Glas kunde gøre det af for syvogfyrretyve
Dollars og halvtredsindstyve Cents Skade, blot med Hensyn
til Prisen for Træet — for ikke at tale om de to Dages
Arbejde, som Tømmermanden har haft.“ Selvfølgelig vilde han
ikke sætte sig imod det. Han tog hjem til Tyskland, og der
“ var der fuldt op af fattige, uforsørgede Pigebørn.
s „Han er meget forelsket,“ var alt, hvad jeg kunde finde paa
“ at sige.
„Ja, vist saal“ udbrød han. „Og det er ogsaa paa høje Tid,
vi faar det at vide, efter at han har gjort sig selv og mig til
Genstand for almindelig Omtale sidste Gang, jeg var her, og
nu igen. Kommer han her om Bord hver Aften og bringer
Uro i Pigebarnets Sind, men siger ingenting. Er det en Maade
s at opføre sig paa?“
N Og saa de syv Tusind Dollars, den Fyr altid snakkede om,
t de kunde da heller ikke berettige ham til en saadan Opførsel,
ø vel? Desuden var der jo aldrig nogen, der havde set dem.
Han (Hermann) tvivlede paa, at der var saa meget som syv
Tusind Cents, og Slæbedamperen var sikkert prioriteret lige
sba op til det øverste af Skorstenen. Men det vilde han nu lade
; være, hvad det var — han vilde ikke sætte sig imod hans
s Frieri. Han havde allerede i den Grad fordrejet Hovedet paa
u hende, saa hun i den sidste Tid ikke havde været til nogen
som helst Nytte for dem. Hun kunde ikke engang bringe
Børnene til Sengs, uden at Tanten skulde hjælpe med. Det
var ikke godt for Børnene paa den Maade, de blev uartige, i
Gaar havde han sandelig maattet give Gustav en Endefuld.
Det lod til, at Falk ogsaa havde Ansvaret for den Ting.
Ved at se paa Hermanns svære, oppustede og godmodige
Ansigt forstod jeg, at han vilde ikke arbejde sig op i Vrede uden,
at han havde fundet megen Anledning dertil, samt at han








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free