- Project Runeberg -  Tajfun /
185

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



FALK 185

vilde slaa haardi til og — da han var saa korpulent —
beklage, at han var nødt dertil. Derimod var det ikke saa let
for mig at forstaa, hvorledes Falk havde haft Held til at gøre
Indiryk paa den unge Pige. Det maatte Hermann vel kende
til. Og dog, der havde jo været denne Miss Vanlo? Det kunde
ikke skyldes hans „Honningtunge“ eller hans fine Væsens
Tiltrækning — af det, man kalder „Manerer“, havde han ikke
mere end et Dyr, som jo imidlertid aldrig er og derfor heller
aldrig kan kaldes „simpelt“. Det maa derfor have været hans
legemlige Fremtræden, som jo stillede en Naturens
Mandighed til Skue, der var lige saa overvældende som hans
Skægvækst, og som havde noget af en bestandig Haardhed over
sig. Man kunde se det blot paa den Maade, hvorpaa han laa
henslængt i en Stol. Han tænkte ikke paa at fornærme nogen,
men hans Maade at være paa over for andre særtegnedes ved
den frejdige Ringeagt for andres Opfattelse, der vil falde
naturligt for en Kæmpe, der kun ser sig omgiven af Dværge, og
som slet ikke har til Hensigt at være uvenlig. Men mellem
Mænd, der saa noget nær var af samme Størrelse som Falk
vakte denne frie Benyttelse af de Fordele, han havde — og
som for Eksempel fik ham til at beregne sig vildt opskruede
Priser for Bugsering — megen Uvillie og Skæren Tænder.
Han var en forunderlig Skabning. Men maaske netop en
saadan, som Kvinder synes om. Set i det Lys var det maaske nok
Umagen værd at temme ham, og jeg tror, at enhver Kvinde
inderst inde anser sig selv for en Dyretæmmer. Hermann
rejste sig skyndsomst for at bringe Nyheden til sin Kone, og
jeg fik lige i sidste Øjeblik fat i Buksebagen paa ham, saa jeg
kunde bede ham vente, til Falk selv havde talt med ham.
Saa vidt jeg havde forstaaet Falk, var der først nogle
Smaating at tale om.

Han tog atter Plads, fuld af Mistro.

„Hvad er det, han vil tale om?“ spurgte han gravent. „Jeg
har faaet nok af hans Vrøvl. Der er jo ikke noget at
forhandle om, det véd han godt. Pigebarnet ejer ingenting. Hun
kom til os i en tynd Kjole, da min Broder døde, og jeg har en
opvoksende Familie.“

„Det kan heller ikke være den Slags, han tænker paa,“
antydede jeg. „Han er vildt betaget af Deres Broderdatter. Jeg
véd ikke, hvorfor han ikke før har sagt det. Jeg er nær ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free