- Project Runeberg -  Tajfun /
186

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

?

186 JOSEPH CONRAD

tro, at det var for ikke at miste den Lykke at sidde i
Nærheden af hende paa Agterdækket.

Jeg fortalte ham, at det var min Overbevisning, at hans
Kærlighed var saa stor, at den paa en vis Maade var
krysteraglig. Det er aldeles uberegneligt, hvad en stor Lidenskab
kan føre til, og man har før set, at den kan gøre et Menneske
ængsteligt. Hermann saá imidlertid paa mig, som om jeg
ikke var ved mine fulde fem, og Tusmørket døde hurtigt bort.

„De tror ikke paa Lidenskab, Hermann,“ sagde jeg
muntert. „Frygtens Desperation kan gøre en Rotte farlig, naar
f den bliver trængt op i en Krog. Og Falk er netop i en Krog for
I Øjeblikket. Han tager imod hende iført en tynd Kjole, ganske
i som hun kom til Dem. Og efter ti Aars Tjeneste er det ikke
en daarlig Handel,“ tilføjede jeg.

i Han blev aldeles ikke fornærmet, men antog igen sit
bor5 gerdydige Ansigtsudtryk. Det pludselige Nattemørke faldt
1g over ham, medens han stirrede roligt hen over Dækkei, og

begravede hurtigt hans Kindskæg, de runde Øjne, det
op5K pustede Ansigt, de tykke Knæ og de uhyre store Slæber, hvori
han havde anbragt sine faderlige Fødder. Kun de korte Arme,
der var i hvide Skjorteærmer, var endnu at skimte, og de
mindede mest af alt i deres Stilling om Lufferne hos en Sæl,
der hvilede sig paa Stranden.

„Falk vilde ikke afgøre noget med Hensyn til
Reparationerne. Han sagde, at nu skulde jeg først blive klar over, hvor
s meget Træ, jeg behøvede, og saa vilde han se ad,“ bemærkede

40 han, og i det samme hørte man ude over Vandet, at
Slæbe; damperen kom. Der er ikke noget, der i den mørke Nat giver
1 en tydeligere Forestilling om vild og hovedkulds Fart end

; den hurtige Plasken, som en Dampers Hjulskovle
frembrinsrg ger, naar Skibet arbejder sig frem gennem roligt Vand, og
det var, som om en utaalmodig Længsel drev Falk frem imod
hans Skæbnes Afgørelse. Han maa have ladet Maskinen
arbejde med den største Fari, der kunde præsteres, men lidt
efter hørte vi Hastigheden aftage, og til sidst skimtede vi
Damperens hvide Skrog, da det bevægede sig frem imellem
de sorte Smaaøer, medens en langsom, rytmisk Klappen igen
lød fra alle Sider som fra Tusinder af Hænder, Med ét hørte
Bifaldsklappene op, et enkelt, heftigt Plask efterfulgtes af














<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free