- Project Runeberg -  Tajfun /
187

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



FALK 187

Jernkættingernes Skratten, idet de løb ud igennem Klydset,
og saa faldt der en dyb Stilhed over Reden.

„Nu er han her snart,““ mumlede jeg, og derpaa sad vi og
ventede paa ham uden at tale. Jeg saá op, og oven over
Dianas Masteknapper glimtede og funklede Nattehimlen.
Stjernemyldret var samlet i Klynger, i Rækker, Linier,
vældige Masser og mindre Grupper. De skinnede og straalede
allesammen, og de enkelte, der ligesom stod ene mod den
mørke Baggrund, syntes at være af en fornemmere Art og at
straale med et uudslukkeligt Lys. Nu lød der Skridt paa
Dækket, og vi rejste os hurtigt op. Lige foran os stod Falk,
helt klædt i hvidt.

Til at begynde med var der ingen af os, der talte — det
var, som vi alle tre var forlegne. Han var kommen hurtigt
hen imod os, men som han nu stod der i Mørket, lignede
han mest af alt en Skikkelse af Sne.

„Kaptajnen her har fortalt mig ...“ begyndte Hermann i
en hyggelig og elskværdig Tone, og Falk lo sagte og nervøst,
idet han tog Ordet, Hans Stemme havde ingen Overgange, og
hans mægtige Sindsbevægelse fik ham til at snuble i sin
Tale. Han havde altid ønsket sig et Hjem. Han var anlagt
for det huslige, skønt han ikke var af dem, der havde let ved
at tale med andre, men efter at have set Hermanns Niece,
var han blevet klar over, at det nu var ham umuligt at leve
alene længer. „Jeg mener det — umuligt,“ gentog han med et
vist Eftertryk og kun efter et ganske kort Ophold, men Ordet
gav mig en ny Tanke til Overvejelse.

„Jeg har ikke sagt noget til hende endnu,“ bemærkede
Hermann roligt, og Falks Svar var: „Det er meget rigtigt, vist
saa. Som det bør være.“ Det var nødvendigt, at man gik
fuldstændig aabent til Værks i den Slags Anliggender.
Hermann lod til at høre opmærksomt efter, men han greb den
første Lejlighed til at bede os komme ind i Kahytten. Idet vi
gik ind forbi ham, henkastede han uskyldigt en lille
Bemærkning: „Det er for Resten sandt, Falk, jeg maatte betale ikke
mindre end syvogfyrretyve Dollars og halvtredsindstyve Cents
for det Træ, der gik til.“

Falk tog Hatten af og standsede midt i Kahytsgangen.
„Det kan vi senere tale om,“ sagde han, og Hermann gav mig
et vredt Albuepuf — jeg vidste ikke hvorfor. Den unge Pige






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free