- Project Runeberg -  Tajfun /
197

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



FALK 197

det fuldt af forud opfatiede Forestillinger om, hvorledes man
skulde behandle Tilfælde som „Menneskeæderi og Lidelser
paa Havet“ — at jeg spurgte: „De var altsaa heldig ved
Lodtrækningen?“

„Ved Lodtrækningen?“ gentog han. „Hvad for en
Lodtrækning? Mener De, at jeg vilde have ladet mit Liv være
afhængig af en Lodtrækning?“

Jeg forstod, at det vilde han ikke, ligegyldigt hvordan det
saa gik med andres Liv.

„Det var en stor Ulykke. Frygtelig. Forfærdelig,“ sagde
han. „Der var mange, der mistede Forstanden, men de
bedste holdt ud“.

„De sejgeste, mener De.“ Han tænkte lidt over Ordet.
Maaske var det nyt for ham, skønt hans Engelsk var saa godt.

„Jo, de bedste,“ hævdede han til sidst. „Til sidst var
enhver sig selv nærmest, og Skibet var fælles for os alle.“

Gennem Spørgsmaal efter Spørgsmaal fik jeg endelig fat
paa hele Historien. Jeg tror, det var den eneste Maade,
hvorpaa jeg kunde have staaet ham bi. Udadtil var han i det
mindste atter blevet sig selv, det første Tegn derpaa var den
uforstaaelige Vane han havde med at føre begge Hænder ned
foran Ansigtet — men nu var det ikke længere uforstaaeligt
for mig, saa lidt som den lette Skælven og den lidenskabelige
Fortvivlelse, hans Hænder udtrykte, naar de trak sig bort fra
det hungrende, ubevægelige Ansigt med det tavse, stive,
hypnotiserende Blik,

Det var en Damper af den mest respektable Slags.
Borgmesteren i Falks Fødeby havde selv ladet Skibet bygge. Det
var det første Dampskib, man nogensinde havde indladt sig
paa at bygge dér. Borgmesterens Datter døbte Skibet, og Folk
fra Landet kom kørende langvejs fra for at se det Skib. Det
fortalte han mig altsammen. Han fik Plads som første
Styrmand. Han syntes selv, det var en Udmærkelse, der var
blevet ham til Del, og jeg maa indskyde, at denne Elsker af
Livet var af god Familie.

Borgmesteren havde vidt fremskredne Teorier med
Hensyn til Skibsbygning. Paa den Tid var det ikke alle og
enhver, der vidste saa meget, at han kunde tænke paa at sende
en Fragtdamper om i Stillehavet. Borgmesteren ladede
imidlertid Skibet med Pitch-Pine Bræder og sendte det saa af














<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free