- Project Runeberg -  Tajfun /
198

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.











198 JOSEPH CONRAD

Sted paa Jagt efter Lykken. Jeg tror nok, Wellington var
den første Havn, som Skibet skulde anløbe. Det er nu ogsaa
ligegyldigt, thi da de var paa den fireogfyrretyvende
sydlige Breddegrad og næsten midtvejs mellem det gode Haabs
Forbjerg og New Zealand, knækkede Enden af Skrueakslen,
og de tabte Skruen.

De dampede dengang af Sted med en frisk Kuling paa
Laaringen og alle Sejl til for at hjælpe Maskinen.
Sejlkraften alene var ikke tilstrækkelig til at holde Skibets Kurs. Da
Skruen gik af, kastede Skibet sig straks paa tværs af Søerne,
og Masterne gik over Bord.

Det uheldige derved var, at nu havde de intet, de kunde
hejse Nødflag op paa, eller hvorved de kunde gøre sig
kendelige paa lang Afstand. I de første Dage var der adskillige
Skibe, der ikke fik Øje paa Havaristen, og Blæsten førte dem
bort fra de sædvanlige Veje. Lige fra allerførst havde
Rejsen været uheldig. Der havde ogsaa været Skænderi om
Bord. Kaptajnen var en dygtig, men noget melankolsk Mand,
der ikke havde det rigtige Tag i sit Mandskab. Skibet var
blevet rigeligt provianteret, men det viste sig, at Kødet i
adskillige Fustager var fordærvet, saa det af Sundhedshensyn maatie
kastes over Bord kort efter Afrejsen. Der kom en Tid, da
Mandskabet om Bord paa Borgmester Dahl med
Angerstaarer og Fortvivlelse tænkte paa de bortkastede, raadne
Aadsler.

Skibet drev sydpaa. Til at begynde med havde der været en
vis Orden, men det varede ikke længe, før Disciplinens Baand
begyndte at løsnes, der kom en ildevarslende Slaphed over
Mandskabet, og man saá med mørke Blikke ud mod
Horisonten. Blæsten tog til, og da Skibet drev, gik Søerne lige hen
over det. Der kom en skrækkelig Nat, da de hvert Øjeblik
ventede, at Skibsskroget skulde kæntre med dem. ’ Saa kom
der en svær Sø, der gik ned i Skibet, oversvømmede
Proviantrummene, og ødelagde den bedste Del af de Forraad, der
var tilbage. Lugerne maa ikke have været tilstrækkeligt
sikrede, og netop denne Forsømmelighed er saa betegnende
for fuldstændig Modløshed. Falk prøvede paa at faa nogen
Energi op i Kaptajnen, men forgæves. Fra det Øjeblik trak
han sig mere tilbage, men prøvede hele Tiden at udrette det
mest mulige. Det blev stadig værre. Storm fulgte efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free