- Project Runeberg -  Tajfun /
199

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALK 199

Storm, og Vandbjergene vedblev at vælte sig ind paa
Borgmester Dahl. Der var nogle af Folkene, der aldrig tørnede
ud af deres Køjer, og mange blev yderst umedgørlige. Den
gamle første Mester vilde slet ikke tale med nogen, andre
lukkede sig inde for at græde. Paa de rolige Dage laa det
livløse Skib og rullede paa de mørke Bølger under den
blygraa Himmel eller — hvis det var Solskin — viste sine
Kendetegn paa Haveri: de hvide, saltovertrukne Sider, det rustne og
knækkede Jernværk og lignende. Saa tog Stormene fat igen,
og de holdt Sjæl og Legeme sammen paa smaa Rationer. En
Gang var der et engelsk Skib, der lænsede for Stormen og
prøvede paa at hjælpe dem, det drejede tappert bi og kom ned i
Læ af dem. Søerne gik over Dækket paa Skibet, Folkene, der
var i Olietøj, hang i Rigningen og gjorde fortvivlede Tegn
over til dem. Men paa én Gang blev Storemerssejl revet af
med Raa og det hele, saa de maatte lægge Roret om og
forsvinde.

Der var ogsaa andre Skibe, der havde prajet dem, men
til at begynde med havde de ikke villet lade dem bugsere, da
de ventede at blive hjulpet af en Damper. Der kom
imidlertid ikke mange Dampere paa de Breddegrader, og da de
ønskede at forlade dette døde, drivende Lig, fik de slet intet Skib
i Sigte. De var kommet længere mod Syd, end Menneskene
kommer. Det lykkedes dem ikke at blive set af en enlig
Hvalfanger, og kort Tid efter saá de Polarisen hæve sig over
Vandet og ligesom afspærre den sydlige Horisont med en Mur.
En Morgenstund blev de foruroligede ved at befinde sig
mellem løsrevne Isflager. Frygten for at synke svandt
imidlertid bort paa samme Maade som deres Kraft og Haab var
forsvundet, den Larm, som Isstykkerne frembragte ved at slaa
mod Skibets Sider, kunde ikke vække dem op af deres
Sløvhed, og Borgmester Dahl drev uskadt ud igen i det aabne
Vand, Det var neppe nok, at de bemærkede Forandringen.

Skorstenen var ogsaa gaaet over Bord under et af de
svære Anfald, og de to af deres Baade var gaaet med, saa
kun den tredie var tilbage. De tomme Davider var ikke
fastgjort, og med tjavsede, nedhængende Tovender svingede de
frem og tilbage, eftersom Skibet rullede. Der var ingen, der
foretog sig noget om Bord, og Falk fortalte mig, hvordan han
ofte havde lyttet til Vandet, der skvulpede frem og tilbage i












<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free