- Project Runeberg -  Tajfun /
201

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



FALK 201

Resten af Mandskabet var oprørt og fortvivlet, men saa
fik den haabløse Ligegyldighed atter Overtaget. Den Dag var
der en Fyrbøder, der begik Selvmord. Han kom styrtende op
paa Dækket med Halsen overskaaret fra det ene Øre til det
andet og vakte vild Forfærdelse. Han blev straks kastet
over Bord. Kaptajnen havde lukket sig inde i Bestiklukafet,
og Falk, der forgæves bankede paa for at komme ind, kunde
høre, hvorledes han atter og atter gentog Navnene paa Kone
og Børn, aldeles ikke som om han kaldte paa dem eller
anbefalede dem i Guds Varetægt, men ganske mekanisk, som
var det en Hukommelsesøvelse. Næste Morgen stod Døren til
Lukafet og klaprede, og Kaptajnen var forsvunden. I Løbet
af Natten var han sprunget over Bord. Falk laasede Døren til
og beholdt Nøglerne.

Al Orden og alt Sammenhold var nu forbi paa Skibet. Alle
var aldeles ligegyldige over for hverandre. Det var Falk, der
overiog Fordelingen af den Proviant, der endnu var tilbage.
De kogte Suppe paa deres Støvler for at forøge Rationerne,
men det gjorde kun deres Sult endnu mere utaalelig.
Undertiden hørtes der en hadefuld Hvisken mellem de udmattede
Skeletter, der uden Maal vaklede frem og tilbage paa Dækket.

Det er heri, at den groteske Rædsel ligger ved denne mørke
Tildragelse. De sidste vanskelige Øjeblikke for Søfolk, der
har maattet betro sig til en lille Baad eller en skrøbelig
Tømmerflaade, synes at være lettere at udholde, fordi man hele
Tiden er omgivet af den direkte Fare fra Havet. Den
begrænsede Plads, den tætte Berøring, den stadige Trusel fra
Bølgerne, alt dette bringer Menneskene nærmere til hverandre
til Trods for Vanvid, Lidelser og Fortvivlelse. Her var der
imidlertid et forholdsvis sikkert og rummeligt Skib med
Senge, Sengeklæder, Knive, Gafler, bekvemme Kahytter, Glas,
Porcelæn og en komplet Kabys — alt undergivet det
ubarmhjertige Spøgelse, Sulten. Lampeolien havde de drukket, og
Vægerne havde de spist, Lysene selvfølgelig ogsaa. Naar
Natten faldt paa, drev Skibet af Sted uden et eneste Lys,
medens Skrækken og Elendigheden holdt til i alle dets Rum.
En Dag overraskede Falk en Mand, der gnavede paa en
Stump Fyrretræ. Paa én Gang kastede han Træstumpen fra
sig, vaklede hen til Rælingen og faldt uden Bords. Falk, der
kom for sent til at forhindre Ulykken, saá ham gramse
for



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free