- Project Runeberg -  Tajfun /
202

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







202 JOSEPH CONRAD

tvivlet op ad Skibssiden, inden han forsvandt. Næste Dag var
der en anden Mand, der gjorde det samme efter først at have
udstødt de mest grufulde Forbandelser. Det lykkedes ham
imidlertid at faa fat paa en af de sprængte Rorkættinger, og
der hang han fast uden at sige noget. Falk skyndte sig at
træffe Forberedelser for at frelse ham, og Manden, der holdt
fast med begge Hænder, fulgte ængsteligt enhver af hans
Bevægelser. Lige i det Øjeblik, Falk kunde komme til at
strække Haanden ned til ham, slap han imidlertid og sank
som en Sten. Falk tænkte over disse Tildragelser. Hans
Hjerte gjorde Oprør mod Dødens Rædsel, og han sagde til sig
selv, at han vilde kæmpe for hvert eneste kostbart Minut af
Livet.

En Eftermiddag — da de overlevende laa oppe paa
Agterdækket — talte Tømmermanden, en høj, sortskægget Mand,
om det sidste Offer. Der var ikke mere noget spiseligt tilbage.
Der var ingen, der sagde noget dertil, men Selskabet opløstes
hurtigt, de svage Stakler listede sig bort den ene efter den
anden, thi de var alle fulde af Angst. Falk og Tømmermanden
var de eneste to, der blev tilbage paa Dækket. Falk holdt
meget af Tømmermanden. Han havde været den bedste af
dem alle, hjælpsom og villig, saa længe der var noget at gøre.
Han havde været den, der længst havde holdt Haabet oppe og
tillige bevaret nogen Kraft og Villie.

De talte ikke til hinanden. Man hørte ikke senere nogen
tale sørgmodigt sammen paa det Skib. Da der var gaaet en
Tid, stavrede Tømmermanden forud, men da Falk lidt efter
vilde hen for at drikke lidt fersk Vand ved Pumpen, faldt det
ham pludselig ind at dreje Hovedet. Tømmermanden havde
listet sig bag paa ham, og med Opbydelsen af sine sidste
Kræfter vilde han lige til at føre et Slag mod Falks Hoved
med en Hakke.

Falk undgik Slaget i sidste Øjeblik og løb ind i sin Kahyt.
Medens han var ved at lade sin Revolver, hørte han Lyden af
tunge Slag oppe paa Kommandobroen. Laasen ind til
Bestiklukafet var spinkel, den gav efter, og da Tømmermanden
havde sat sig i Besiddelse af Kaptajnens Revolver, afskød han
en Patron for at vise sin Trods.

Falk vilde just gaa ud paa Dækket for at faa en Ende paa
Sagen, da han lagde Mærke til, at fra et af Koøjerne i
Ka

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free