Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK 203
hytten kunde han beherske Adgangen til Ferskvandspumpen.
I Stedet for at gaa ud, stængede han nu Døren forsvarligt.
„Den bedste bliver den overlevende,“ sagde han til sig selv
— og han gik ud fra, at den anden maatte før eller senere
komme derhen for at drikke. Disse sultende Mænd drak ofte
for at narre deres nagende Sult. Tømmermanden maa
imidlertid ogsaa have lagt Mærke til Koøjets Plads. De var de to
bedste Mænd om Bord, og det var imellem dem, at Kampen
stod. Falk saá ingen Resten af Dagen, og han hørte ikke en
Lyd. Da det blev mørkt, anstrengte han sit Blik. Det var
meget mørkt, og én Gang hørte han en svag Lyd, men han
var vis paa, at der var ikke nogen, der var naaet hen til
Pumpen. Den var til venstre for det lille Vindue, og da det var
stjerneklart, kunde han ikke have undgaaet at se det
Menneske, der maatte finde paa at vove sig frem. Han saá intet,
men hen ad Morgenstunden hørte han igen en svag Lyd, der
gjorde ham mistænksom. Med fuldt Overlæg drejede han
derfor lydløst Smæklaasen tilbage. Han havde ikke sovet, og
det var ikke falden ham ind at blive bange for Situationen.
Han ønskede at leve.
I Nattens Løb var det imidlertid lykkedes Tømmermanden
at krybe langsomt hen langs Styrbords Skanseklædning, og
uden at blive opdaget var han naaet hen under Koøjet ind til
Falks Kahyt. Der sad han saa sammenkrøben. Da det blev
Dag, rejste han sig pludselig, saá ind, og idet han stak sin
Arm ind gennem den runde Messingramme, skød han paa
Falk, der kun var en Fod fra Revolverens Munding. Han skød
fejl, og i Stedet for at gribe efter Tømmermandens Arm
aabnede Falk uventet Døren og skød den anden ned.
Den bedste Mand blev den overlevende. Begge to havde
ved Kampens Begyndelse netop saa megen Kraft, at de kunde
staa oprejste, og de havde begge udvist ubarmhjertig
Beslutsomhed, List og Mod — alle de Egenskaber, vi hører om hos
Oldtidens Helte. Falk kastede øjeblikkelig Kaptajnens
Revolver over Bord, Han var født Monopolhaver. Da Lyden af
de to Skud var døet hen, og der derefter var dyb Stilhed, kom
en Skare sultne og blege Skikkelser krybende frem over
Dækket i det kolde antarktiske Morgengry. Den ene kom til Syne
efter den anden, de var forsigtige, langsomme, ivrigt
stirrende, uvaskede og uordentlige. Falk stod lige over for dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
