- Project Runeberg -  Tajfun /
204

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.











g
204 JOSEPH CONRAD

han var den eneste om Bord, der havde Skydevaaben, og den
næstbedste Mand — Tømmermanden — laa død imellem ham
og dem.

„Han blev selvfølgelig spist,“ sagde jeg.

Han bøjede Hovedet langsomt, gøs lidt og førte Hænderne
ned over Ånsigtet, idet han sagde. „Der havde aldrig været
noget i Vejen mellem os. Men det gjaldt enten hans eller mit
Liv.S

Hvorfor vel fortsætte med Historien om dette Skib, hvor
Ferskyandspumpen var Dødens Kildevæld, og i
Sammenligning med hvilket Fabelen om den flyvende Hollænder med
dens konventionelle Forbrydelser og sentimentale
Gengældelse visner hen som en yndefuld Krans. Hvad er der vel at
fortælle, som ikke enhver af os kan tænke sig til? Jeg tror
nok, Falk begyndte med at gaa hele Skibet igennem med
Revolveren i Haanden for at tilegne sig alle Tændstikkerne.
Disse sultende Stakler havde fuldt op af Tændstikker. Han
skulde ikke have noget af, at man enten af Had eller
Fortvivlelse stak Ild paa Skibet. Han levede under aaben Himmel
oppe paa Kommandobroen, hvorfra han beherskede hele
Agterdækket og Adgangen til Pumpen. Han levede. Der var
ogsaa nogle af de andre, der levede — skjulte, ængstelige. De
kom frem én for én, naar de hørte den lokkende Lyd af et
Skud. Og han var ikke egoistisk. De fik hver deres Del, men
der var kun tre i Live, da en Hvalfanger nær var sejlet hen
over Skroget af Borgmester Dahl, der nu laa ganske lavt, det
havde faaet Lækage, men kunde ikke synke paa Grund af sin
Fyrretræslast.

„De døde allesammen,“ sagde Falk. „Ogsaa disse tre,
senere. Men jeg vilde ikke dø. De døde alle under disse
skrækkelige Forhold. Men skulde jeg bortkaste mit eget Liv?
Skulde jeg vel, Kaptajn? Jeg var alene der, akkurat ligesom
de andre. Hver af os var ganske ene. Skulde jeg aflevere min
Revolver? Til hvem? Eller skulde jeg kaste den ud i Havet?
Hvad vilde det have nyttet? Kun den bedste vilde blive den
overlevende. Det var et gribende og grufuldt ulykkeligt
Tilfælde.“

Han havde overlevet disse Rædsler! Jeg saá ham for mig,
som om han var blevet bevaret for at vidne om den
mægtige Sandhed i en aldrig svigtende, evig Grundlov. Store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free