Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK 205
Svedperler stod paa hans Pande. Og pludselig slog den haardt
mod Bordet, da han faldt forover og slog Hænderne ud til
Siden.
„Og dette er værre!“ udbrød han. „Det er en langt
frygteligere Smerte!“
Mit Hjerte bankede af dyb Overbevisning om Sandheden
i dette Udbrud. Og dá han var gaaet, saá jeg i Erindringen
den unge Pige, der sad og græd, stille og ustandseligt. Jeg
tænkte paa hendes skønne, gulbrune Haar, hvorledes det vilde
falde ned omkring hende, hvis Fletningen blev løst, og
indhylle hende, saa hun vilde ligne en Sirene. Og hun havde jo
virkelig fortryllet ham. At tænke sig en Mand, der med en
ubarmhjertig og ubøjelig Skæbnes Haardhed vaagede over
sit Liv og nu var blevet bragt til at klage over, at en Hakke
ikke havde ramt hans Hoved! Sirenerne synger og lokker én
i Døden, men denne havde grædt af Medlidenhed med ham
og hans Liv. Hun var denne forunderlige Søfarers ømme og
stemmeløse Sirene. Det var tydeligt nok, at han ønskede at
leve Livet fuldt ud efter den Opfattelse, han havde af det.
Han vilde ikke være tilfreds med mindre. Og hun var paa
samme Vis en Tjenerinde af det Liv, der midt i Døden kalder
højt paa vore Sanser. Hun var udmærket egnet til at fortolke
den kvindelige Side af Livet for ham. Og paa sin egen Vis
ved sin egen Overflødighed af sanselig Ynde syntes hun ogsaa
at vise den evige Sandhed i en aldrig fejlende Lov. Jeg véd
ikke, hvilken aldrig svigtende Lov det var, at Hermann var
Billedet paa, da han tidlig om Morgenen kom om Bord hos
mig med et yderst forvirret Ansigtsudtryk. Det slog mig
imidlertid, at han vilde ogsaa gøre sit bedste for at høre til de
overlevende. Han lod til at være stærkt afdæmpet med Hensyn til
Emnet Falk, men dog stadig stærkt optaget deraf.
„Hvad var det, De i Aftes sagde, at jeg var?“ spurgte han
efter et Par indledende Bemærkninger. Jeg var for — for,
ja jeg véd ikke hvad, det var saadan et underligt Ord.“
„Var det ømfindtlig?“ spurgte jeg.
„Ja, hvad mener De med det?“
„At De overdriver Tingene — i Deres egne Øjne. Uden
først at have faaet ordentlig Besked og saa videre.“
Han lod til at tænke over det, og vi talte videre. Denne
Falk var hans Livs Plage. Som nu at bringe al den
Forstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
