- Project Runeberg -  Tajfun /
206

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















s
206 JOSEPH CONRAD

relse over ham. Hans Kone havde det slet ikke godt i Dag,
og hans Broderdatter græd stadig. Der var ingen til at tage
sig af Børnene, og han stødte ærgerligt sin Paraply mod
Dækket. Saadan vilde hun nu blive ved hele Maaneder igennem.
At tænke sig til at skulde føre denne fuldstændig unyttige,
grædende Pige med sig paa den lange Rejse hjem — paa
anden Klasse. Det vilde heller ikke være godt for Lena,
bemærkede han, men jeg kunde ikke gætte hvorfor. Maaske for det
daarlige Eksempels Skyld. Det Barn græd og sørgede i
Forvejen tilstrækkeligt over den Kludedukke. Nicholas var i
Virkeligheden det mindst sentimentale Medlem af Familien.

„Hvorfor græder hun?“ spurgte jeg.

„Af Medlidenhed,“ udbrød Hermann.

Det var umuligt at begribe Kvinderne. Hans Kone var
den eneste, han dristede sig til at mene, at han forstod. Og
hun var meget bevæget, ganske overordeniligt og meget
tvivlraadig.

„I hvilken Anledning?“

Han vendte Blikket bort og svarede mig ikke. Det var
umuligt at begribe dem. Som nu for Eksempel hans
Broderdatter, hun græd over Falk, Han (Hermann) havde den
største Lyst til at vride Halsen om paa ham — men alligevel ...
Han havde vist alligevel for godt et Hjerte. Oprigtig talt,
Kaptajn, hvad mener De om det, vi hørte i Aftes?“ spurgte
han til Slut.

„I alle den Slags Historier er der altid en god Del
Overdrivelse,“ bemærkede jeg.

Og idet jeg ikke lod ham komme sig af sin Overraskelse,
forsikrede jeg ham om, at jeg kendte alle Enkelthederne.
Han bad mig ikke gentage dem. Han kunde ikke taale den
Slags, det gjorde ham syg. Han saá ned paa sine Fødder, og
idet han talte meget langsomt, sagde han, at han formodede,
han ikke behøvede at se meget til dem, naar de først var
gift. Thi han kunde virkelig ikke taale Synet af Falk. Paa
den anden Side vilde det jo imidlertid være latterligt at føre
en ung Pige med hjem, naar hendes Hoved var helt fordrejet.
Et Pigebarn, der græder hele Tiden og ikke er til den
mindste Hjælp for sin Tante.

„Saa kan De klare Dem med én Kahyt paa Hjemrejsen,“
sagde jeg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free