- Project Runeberg -  Tajfun /
207

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.






e
FALK 207

„Ja, det tænkte jeg ogsaa paa,“ sagde han næsten oprømt.
„Ja vist saal“ Han selv, hans Kone, fire Børn — jo de kunde
godt være i én Kahyt. Hvis derimod hans Broderdatter
skulde med ...

„Og hvad siger Fru Hermann om den Sag?“ spurgte jeg.

Ja, hun vidste ikke, om en saadan Mand kunde gøre en
Kvinde lykkelig. Kaptajn Falk havde i høj Grad skuffet
hende. Hun havde været meget altereret i Aftes.

De gode Folk lod ikke til at kunne holde paa en Stemning
i tolv Timer. Jeg forsikrede ham om, at i Følge mit eget
personlige Kendskab til Falk, besad denne alle de Egenskaber,
der skulde til for at gøre hans Nieces Fremtid lykkelig. Han
svarede, at det glædede ham at høre dette, og at han vilde
underrette sin Kone om det., Saa kom han til det, der var
hans egentlige Ærinde. Han vilde gerne, om jeg vilde hjælpe
ham til igen at komme i et godt Forhold til Falk. Han sagde,
at hans Broderdatter havde udtalt det som sit Haab, at jeg
vilde vise dem den Venlighed. Det fremgik tydeligt, at han
var meget ivrig for, at jeg skulde gøre det, thi skønt han
syntes at have forglemt de ni Tiendedele af de Meninger, han var
fremkommet med Aftenen i Forvejen, og ikke mere mindedes
sin Harme, var han dog bange for et Afslag. „De sagde, at
han var meget stærkt forelsket,“ sluttede han forlegent og
med et Forsøg paa et listigt Smil.

Saa snart han var taget af Sted, kaldte jeg Falk om Bord
ved et Signal, thi Slæbedamperen laa stadig for Anker et
Stykke borte. Han tog imod Nyheden med rolig Alvor, som
om han hele Tiden havde ventet, at Stjernerne i deres Løb
vilde kæmpe for ham.

Jeg saá dem endnu en Gang sammen — og kun denne ene
Gang. Det var paa Diana’s Agterdæk. Hermann sad og røg,
han var i Skjorteærmer, og ved den ene Arm havde han
ligesom haget sig fast i Stoleryggen. Fru Hermann sad alene og
syede. Da Falk traadte op paa Dækket, gled Hermanns Niéce
forbi min Stol med en sagte Raslen af Kjolen og et hurtigt,
venligt Nik til mig.

De mødtes i Solskinnet lige ud for Stormasten. Han holdt
hendes Hænder og saá ned paa dem, og hun saá op paa ham
med sit tillidsfulde, rolige Blik. Det forekom mig, at de stod








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free