Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I MORGEN
D ET var egentlig ikke til Kaptajn Hagberds Fordel, hvad
man fortalte om ham i den lille Havneby Colebrook.
Han hørte ikke hjemme der. Det var slet ikke, fordi han
havde slaaet sig ned der under særlig hemmelighedsfulde
Omstændigheder — tværtimod, den Gang talte han meget
udførligt derom — de var blot saa overordentlig sygelige og
urimelige. Det var tydeligt nok, at han havde lidt Penge, thi
han købte et Stykke Jord og fik for en billig Pris bygget et
Par hæslige gule Murstenshuse. De var ret smaa, og han b
boede selv i det ene, medens han lejede det andet ud til w
Josiah Carvil — den blinde Carvil — der havde været
Skibsbygger, og som havde et daarligt Ord paa sig, da han gik for
at være en grufuld Hustyran.
De to Huse havde en fælles Væg, ligesom de ogsaa var
fælles om det Jernstakit, der skilte de to Forhaver fra hinanden,
og Plankeværket mellem Baghaverne. Som det var hendes
Ret anbragte Bessie Carvil altid de Viskestykker og
Forklæder, der skulde tørres, hen over Plankeværket.
„Det skader Træet, min Pige,“ plejede Kaptajnen mildt at
indvende ovre fra sin Side af Plankeværket, naar han saá
hende udøve sit Privilegium. „Træet raadner, Bessie“
Bessie var en høj, ung Pige, Plankeværket var lavt, og hun
kunde hvile Armene paa den øverste Kant. Hænderne kunde
være lidt røde af den Smule Vask, hun havde haft for, men
Underarmene var hvide og velformede, og hun saá i Tavshed
paa sin Faders Husvært — en Tavshed, der udtrykte Viden,
| Forventning og Haab.
Tajfun, 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
