Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 JOSEPH CONRAD
„Træet raadner,“ gentog Kaptajn Hagberd. „Det er den
eneste ufornuftige Vane, du har, min Pige. Hvorfor trækker
du ikke en Tøjsnor over Baghaven?“
Det svarede Bessie Carvil ikke paa — hun rystede blot paa
Hovedet. Hendes lille Baggaard eller Baghave havde nogle
smaa, stenindrammede Bede med sort Jord, hvori de
Blomster, hun fik Tid til at dyrke, trivedes og voksede i en Fylde,
som hørte de hjemme i et eksotisk Klima, medens man
derimod paa den anden Side saá Kaptajn Hagberds ranke og
sunde Skikkelse, klædt i Sejldug Nr. 1 fra Top til Taa,
anbragt i det knæhøje, tætte Græs og Ukrudt, der beherskede
Jorden paa hans Side af Plankeværket. Saavel Farven som
den klodsede Stivhed ved det Stof, hvoraf hans Dragt bestod
— „foreløbig“ plejede han at mumle, naar nogen gjorde
Bemærkninger derom — gjorde, at han saá ud som en
Menneskeskikkelse, man havde udhugget ganske raat i Granit og
anbragt i et Vildnis, der i Udstrækning omtrent kunde tage
det op med Gulvet i et almindeligt Billardværelse. Kaptajn
Hagberds tunge Stenskikkelse havde et rødt, vejrbidt, men
smukt Ansigt, blaa, søgende Øjne og et stort hvidt Skæg, der
bølgede ned til Bæltestedet og aldrig blev klippet — saa vidt
som man da vidste i Colebrook.
Syv Aar i Forvejen havde han alvorligt svaret: „Engang
i næste Maaned, tænker jeg,“ da Barberen, Colebrooks
anerkendte Spasmager, i Spøg havde udtalt Haabet om at faa
Kaptajnens Søgning. Han havde siddet magelig henslængt i
Skænkestuen i Beværtningen tæt ved Haven, da Kaptajnen
kom ind for at købe en Unse Tobak. Da den gamle Mand
havde betalt for Tobakken med tre Halvpence, som han tog
frem fra en Knude paa et Lommetørklæde, han havde stukket
ind i Ærmet, gik han igen. Døren var neppe lukket, før
Barberen brast i Latter. „Nu kommer den gamle og den unge
snart ind i min Barberstue Arm i Arm for at blive barberede.
Skræderen bliver ogsaa sat i Arbejde, saa vel som Barberen
og Lysestøberen, de gode gamle Tider vender tilbage til
Colebrook, vist gør de det. Før var det „næste Uge, nu er det
blevet til „næste Maaned“, og saadan bliver det ved — nu bliver
det snart til „næste Foraar“.“
Da han saá en fremmed, der med et uforstaaende Grin
lyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
