- Project Runeberg -  Tajfun /
211

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



I MORGEN 211

tede til ham, strakte han Benene ud fra sig og forklarede ham,
at denne løjerlige gamle Hagberd var en Kystskipper, der nu
var holdt op at sejle og som ventede paa en Søns
Tilbagekomst. Det skulde ikke undre ham, om Drengen var blevet
drevet bort fra Hjemmet og saa var gaaet til Søs — man
havde aldrig siden hørt noget til ham. Han laa vel sagtens
paa Havets Bund. For tre Aar siden var den gamle Mand
kommet farende til Colebrook i sort Klædes Tøj (hans Kone
var død kort Tid i Forvejen). Han var sprunget ud af en
tredie Klasses Kupé for Røgere, som om Fanden havde været i
Hælene paa ham, og den eneste Anledning til, at han kom,
var et Brev, han havde faaet — rimeligvis en Mystifikation.
En eller anden Spøgefugl havde skrevet til ham om en
Sømand af det Navn, der gik og sværmede for et Pigebarn,
enten i Colebrook eller der i Nabolaget. Den gamle Fyr havde
nemlig averteret i Londonbladene efter Harry Hagberd og
udlovet Belønninger til dem, der kunde give ham
Underretning. Barberen beskrev i ret sarkastiske Vendinger,
hvorledes den sortklædte fremmede havde gennemforsket hele
Egnen, baade til Vogns og til Fods. Han havde betroet sig til
alle og enhver, besøgt alle Kroer og Kipper i Miles Omkreds,
standset Folk paa Vejene for at spørge dem ud, og han
havde ogsaa set efter i Grøfterne. Til at begynde med søgte
han med den største Iver og Ophidselse, saa blev det en mere
mekanisk Udholdenhed, der efterhaanden sagtnedes og aftog
i Kraft, og han kunde ikke engang tydeligt forklare,
hvorledes hans Søn saá ud. Den Matros, der havde været Tale om i
Brevet, var en af de to, der var blevet afmønstret fra et
Tømmerskib, og som man havde set give sig af med et Pigebarn,
men den gamle Mand beskrev altid en Dreng paa fjorten
Aar eller der omkring — „en livlig og velbegavet Knægt“,
Naar Folk saa trak paa Smilebaandet, gned han Panden paa
en underlig forvirret Maade, inden han listede af med et
Udtryk, der fortalte, at han følte sig bittert krænket. Der var
selvfølgelig aldrig Tale om, at han fik fat paa det mindste
Spor, i hvert Fald da ikke noget, der var værd at tro paa,
men han havde alligevel ikke været i Stand til igen at rive sig
løs fra Colebrook.

Det var maaske denne Skuffelse, der ved at følge saa
umid
18













g “:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free