- Project Runeberg -  Tajfun /
212

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 JOSEPH CONRAD

delbart oven paa Hustruens Død havde givet ham en fiks
Idé i denne ene Retning, antydede Barberen dybsindigt. Da
der var gaaet en Tid, holdt den gamle Mand op med at søge.
Det var tydeligt nok, at hans Søn var taget bort igen, og han
slog sig nu ned her for at vente. Hans Søn havde i det
mindste én Gang været i Colebrook i Stedet for at komme
hjem. Det lod til, den gamle mente, at dette maatte have en
Grund, der paa ny vilde føre ham tilbage til Colebrook.

„Ja, selvfølgelig valgte han Colebrook, selvfølgelig. Det
er det eneste Sted i det forenede Kongerige, hvor man kan
vente at finde sine fortabte Sønner. Haha! Derfor solgte han
sit gamle Hus i Colchester og kom herud. Det er selvfølgelig
et Slags Vanvid. Jeg blev min Sandten ikke vanvittig, fordi
ogsaa én af mine Unger skulde finde paa at stikke af fra
Reden. Jeg har otte hjemme.“ Der lød en Latter fra alle
Sider, og Barberen gav sig til videre at udvikle sine
Synspunkter.

Det var nu alligevel mærkeligt, forisatte han, som den
Slags kunde smitte. Hans Forretning laa for Eksempel tæt
ved Havnen, og der kom jo aldrig en fremmed ung Sømand
ind for at faa Haaret klippet eller blive barberet, uden at han
jo straks tænkte „Det skulde vel ikke være den gamle
Hagberds Søn?“ Han lo selvfølgelig ad sig selv, fordi han kunde
tænke saaledes. Der var en Tid, da hele Byen var ved at blive
lige saa tosset som han selv. Men han skulde nok kurere den
gamle ved en bestemt overlagt Maade at skæmte paa. Og det
gik godt fremad. Næste Uge — næste Maaned — næste
Aar! Naar den gamle Skipper først var naaet til at udsætte
Dagen for Sønnens Hjemkomst til næste Aar, vilde han være
godt paa Vej til slet ikke mere at tale om den Ting. Han var
jo ellers helt fornuftig paa alle andre Omraader, saa dette her
vilde ogsaa rette sig. Det var Barberens faste Overbevisning.
; Der var ingen, der nogensinde havde modsagt ham, hans
“ eget Haar var ved at blive graat, og Kaptajn Hagberds Skæg
i var nu snehvidt og laa majestætisk ned over Sejldugsdragten,
som han selv havde syet med beget Traad i al Hemmelighed,
saa man en skønne Morgenstund saá ham træde frem i dette
Udstyr, medens man endnu den foregaaende Aften havde set
ham i det sorte Klædestøj. Hans Dragt gjorde ligefrem










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free