Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I MORGEN 213
Furore i High Street — Butiksfolkene kom frem i Dørene, og
Folk inde i Husene snappede deres Hovedtøj og løb udenfor.
Til at begynde med syntes denne Opsigt at overraske ham
og til en vis Grad ængste ham, men hans eneste Svar paa de
forundrede Spørgsmaal, der blev rettet til ham var det
undvigende: „det er kun foreløbigt.“
Nu var det længe siden, at Forundringen havde sat sig,
og selv om Kaptajn Hagberd ikke kunde siges at være glemt,
var der dog ingen, der tog nogen Notits af ham, lige saa lidt
som man lægger Mærke til Solen, naar den ikke gør sin Magt
alt for gældende .Kaptajn Hagberds Bevægelser viste ikke
nogen Alderdomssvækkelse, han gik stift af Sted i sit
Sejldugstøj, kun var Blikket maaske mere frygtsomt og
flakkende end i gamle Dage. Hans Opførsel udendørs var ogsaa
blevet anderledes, han var ikke længer den spændt ventende,
snarere var der noget forvirret og mistroisk over ham, som
om der var noget kompromitterende ved ham, noget, som det
havde været ham selv umuligt at faa Øje paa.
Han talte ikke længer med de andre Folk i Byen, og han
havde faaet Ord for at være en rædselsfuld Fedtsyl, ja en ren
Gnier med Hensyn til Levevis. Han stod og mumlede
beklagende inde i Butikerne, købte efter lang Betænkningstid
daarligt Kødaffald og viste tydeligt, at han ikke skøttede om
Hentydning til sin Dragt. Det lod til at være gaaet, som
Barberen spaaede. Saa vidt man da kunde se, havde han helt
opgivet at haabe, og det var kun Bessie Carvil, der vidste, at
han talte ikke længer om Sønnens Hjemkomst, fordi hos ham
var det ikke længer hverken „næste Uge“, „næste Maaned“
eller „næste Aar“ — det var „i Morgen“.
Under deres venskabelige Samtaler i Forhaven eller
Baggaarden talte han til hende i en faderlig, nu og da lidt
docerende Tone. Det hændte jævnligt, at han ledsagede sine Ord
med et fortroligt Blink i Øjet, og hun holdt af at se det. Til
at begynde havde den Slags netop ængstet hende, thi den
stakkels Fyr var jo gal. Senere havde hun lært at le ad dem,
thi der var intet ondt i ham, Nu følte hun en hidtil ukendt,
behagelig Sindsbevægelse, der fik hende til at rødme svagt,
naar han blinkede til hende. Der var ikke det mindste ufine
deri fra hans Side, der var noget distingveret over hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
