- Project Runeberg -  Tajfun /
222

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.











=,

222 JOSEPH CONRAD

Han slog med Nakken.

„Hvad behager? Den Dreng? Vil han ikke have det eneste
fornuftige Pigebarn, der er her i Miles Omkreds? Hvad
mener du, at jeg er her for, kære? Hvad? Vent bare, og du
skal faa det at se i Morgen. Jeg skal snart —

„Bessie! Bessie! Bessie!“ brølede den gamle Carvil indenfor.
„Piben!“ Den fede gamle Mand var falden hen til den videst
drevne Form for Dovenskab. Han udstrakte ikke engang sin
Haand for at tage de Ting, hun anbragte i hans umiddelbare
Nærhed. Heller ikke vilde han rejse sig op eller gaa ét eneste
Skridt i den Dagligstue, han var lige saa fortrolig med, som
om han havde haft sit Syn, uden først at kalde hende til og
saa klynge sig til hende med hele sin modbydelige Vægt. Han
spiste ikke én Mundfuld uden at hun var ved Siden af ham.
Han anstillede sig mere hjælpeløs, end han i Virkeligheden
var, for bedre at kunne trælbinde hende. Nu stod hun stille
et Øjeblik endnu derude i Tusmørket, saa bed hun Tænderne
sammen og gik ind.

Kaptajn Hagberd gik tilbage til sin Spade. Raabene inde
hos Carvils holdt op, og lidt efter blev der tændt Lys i Stuen
forneden. En Mand kom gaaende inde fra Byen med faste,
rolige Skridt. Han gik forbi, men saa lod det til, at han havde
faaet Øje paa Kaptajn Hagberd, thi han vendte sig og gik et
Par Skridt tilbage. Der var et koldt, hvidt Skær over
Himlen i Vest, og Manden lænede sig ind over Havestakittet.

„Det er jo Kaptajn Hagberd,“ sagde han.

Den gamle Mand vendte sig hurtigt om og trak Spaden
op af Jorden.

„Ja,“ svarede han nervøst.

Den anden saá ham lige ind i Øjnene, da han meget
langsomt spurgte: „De har jo averteret efter Deres Søn?“

„Min Søn Harry,“ mumlede den gamle, der i Øjeblikket var
overrumplet, „Han kommer hjem i Morgen.“

„Han gør Fanden, gør han!“ Den fremmede saá overrasket
paa ham og fortsatte saa. „De har jo lagt Dem et Skæg til
som en Julenisse.“

Kaptajn Hagberd støttede sig til Spaden. „Gaa Deres Vej,“
sagde han, thi han var hele Tiden bange for, at man skulde
le ad ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free