Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I MORGEN 227
han, „men jeg gav mine sidste Shillings ud til Billetten og
brugte min sidste to Pence til at blive barberet for — af lutter
Hensyn til den gamle.“
„Er De virkelig Harry Hagberd?“ spurgte hun hurtigt.
„Kan De bevise det?“
„Bevise det? Kan nogen bevise det?“ spurgte han
godmodigt. „Hvad skal jeg bevise det med, og hvad ønsker jeg at
bevise? Der er ikke det Sted i Verden — maaske med
Undtagelse af England — hvor De ikke kan finde en Mand eller
snarere endnu en Kvinde, der erindrer Harry Hagberd. Jeg
ligner Harry Hagberd mer end nogen anden i Verden, og jeg
kan bevise det, hvis De vil lade mig komme inden for Laagen.“
„Kom ind,“ sagde hun.
Han traadte ind i Carvils Forhave. Hans høje Skikkelse
bevægede sig med megen Selvsikkerhed. Hun vendte Ryggen
til Vinduet og ventede paa ham. Nu faldt Lyset paa en Hat,
der sad paa Snur, hun saá et Par brede Skuldre, der syntes at
kløve Mørket, og saa stod han stille foran hende med Lyset fra
Vinduet i Ansigtet, medens han vendte Hovedet fra den ene
Side til den anden.
„Forestil Dem nu et Øjeblik, at jeg havde den gamles
Skæg. Saa? Hvad mener De saa? Jeg var hans udtrykte
Billede, lige fra jeg var Dreng.“
„Det er sandt,“ sagde hun ved sig selv.
„Han har altid været en huslig Særling. Jeg kan huske,
hvordan han gik omkring og var helt syg mindst tre Dage, før
han skulde ud paa én af sine Ture til South Shields efter Kul.
Han havde en fast Kontrakt med Gasværket. Man skulde have
troet, han skulde ud paa et tre Aars Togt med en Hvalfanger.
Og saa var det kun en Tur paa ti Dage. Skimmer of the
Seas var et udmærket Fartøj, og det var da et fikst Navn, ikke
sandt? Det tilhørte min Moders Onkel . . 4
Han afbrød sig selv og fortsatte saa med et andet
Tonefald: „Har han nogensinde fortalt Dem, hvad Moder døde af?“
„Ja,“ svarede hun bittert, „af Utaalmodighed.“
Han tav lidt og sagde saa heftigt: „De var saa bange for,
at jeg skulde blive dem en Skuffelse, saa de næsten selv jog
mig bort fra Hjemmet. Moder skændte altid paa mig, fordi
jeg var doven, og Fader sagde, at han vilde før skære Sjælen
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
