- Project Runeberg -  Tajfun /
229

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



I MORGEN 229

rat, der vilde begynde at tro, at Harry svigtede ham, „Det
er da ogsaa Pokkers!“ mumlede han. Han kunde ganske vist
slaa Døren ind, men muligvis blev han saa uden videre puttet
i Hullet — det var ikke, fordi det betød saa meget, men han
nærede stor Skræk for at blive sat i Fængsel, selv om det
ogsaa blot skete af en Fejltagelse. Han blev ligefrem kold
ved Tanken og stampede i det fugtige Græs.

„Hvad er De? — Sømand?“ var der en bevæget Stemme,
der spurgte.

Hun var smuttet ud igen, draget af den forvovne Skygge,
der ventede uden for hendes Hjem.

„Jeg er alt muligt. Og i hvert Fald saa meget Sømand, at
jeg er min Hyre værd som Matros. Det var paa den Maade,
jeg nu sidst kom hjem.“

„Hvor kommer De fra?“

„Lige fra en herlig Susetur,“ sagde han, „jeg kom med
Toget fra London — er De med? Uh, jeg kan ikke fordrage at
være lukket inde i en Kupé. Det er ikke saa slemt at være i
et Hus.“

„Naa, det var da godt.“

„Jo, ser De, i et Hus kan man da lukke Døren op, naar man
vil, og gaa sin Vej.“

„Og aldrig komme igen?“

„I det mindste ikke de første seksten Aar,“ lo han. „Åt
rejse op til saadan et Kaninbur og faa en forbandet gammel
Skovl . &

„Et Skib er jo da endelig ikke saa stort,“ sagde hun
drillende.

„Nej, men Havet er stort.“

Hun sænkede Hovedet, og som om hendes Øren med ét
var blevet oplukket for Røsterne ude fra Verden, hørte hun
nu Dønningen efter Gaarsdagens Kuling slaa op mod
Bredden med ensformig, højtidelig Buldren, som var den hele
Jord en dybt rungende, genlydende Klokke.

„Og saa er et Skib jo da endelig et Skib. Man elsker det og
forlader det igen, og en Rejse er ikke det samme som at
være gift.“

„Det er ikke det samme som at være gift,“ hviskede hun.

„Jeg har aldrig paataget mig et falsk Navn, og jeg har


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free