- Project Runeberg -  Tajfun /
230

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





230 JOSEPH CONRAD

endnu ladrig løjet for en Kvinde. Hvilken Slags Løgn taler
jeg om? Selvfølgelig den ene Løgn, der vilde kunne være
Tale om. Tag mig eller lad mig gaa, siger jeg, og hvis du tager
mig, saa er det ... Han nynnede ganske sagte en Visestump,
medens han stod lænet op mod Muren.

Hiv ohøj til Rio!

Lev du nu vel,

Søde lille Ven!

Vi skal til Rio, Rio Gra-an-de!

„Den synger vi ved Ankerspillet,“ forklarede han, og
hendes Tænder klaprede.

„De fryser,“ sagde han. „Der er det Sjal, De tabte.f Hun
følte hans Hænder omkring sig, medens han indhyllede hende
i Sjalet. „Hold det nu sammen foran,“ befalede han.

„Hvad kom De ber efter,“ spurgte hun og undertrykte en
Gysen.

„Efter fem Pund. Vi morede os lidt for længe og havde
saa ikke noget til Rest.“

„Saa har De drukket?“

„Hønefuld i tre Dage — med Villie. Det er ellers ikke,
fordi den Slags ligger for mig, det skal De ikke tro. Der er
ingenting, der kan faa Magten over mig, hvis jeg ikke selv
vil. Jeg kan være lige saa fast som nogen Klippe. Min
Kammerat saá Bladet i Morges, og straks siger han: „Hæng i,
Harry — der er den elskende Fader. Det er lige saa godt som
fem Pund.“ Saa skrabede vi sammen til Rejsen — en nydelig
Tur!“

„Jeg er bange, De er meget haardhjertet,“ sagde hun med
et Suk.

„Saa? Hvorfor det? Fordi jeg løb bort? Han vilde gøre
mig til Sagførerkontorist — bare for hans egen Fornøjelses
Skyld. Var han maaske ikke Herre i Huset, og min stakkels
Moder tilskyndede ham i den Henseende — vel sagtens til mit
Bedste, tænker jeg. Naa, saa Farvel — og jeg tog bort. Jeg
forsikrer Dem, at den Dag, jeg stak af, var jeg baade sort og
blaa over hele Kroppen som Følge af hans store Kærlighed til
mig. Ja, han har sandelig altid været egen, Se nu bare her
med den Skovl. Han forrykt? Nej, ikke videre. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free