- Project Runeberg -  Tajfun /
233

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I MORGEN 233

„Ikke over en Uge,“ lo han, og netop hans muntre Latter
fik hendes Hjerte til at bæve, „og dog holder jeg af dem alle.
Jeg kan gøre, hvad det skal være for en Kvinde, naar hun er
af den rigtige Slags. De Vanskeligheder, de har bragt over
mig, og de Vanskeligheder, de har reddet mig ud af! Det er
altid Kærlighed ved første Blik. Jeg er allerede blevet
forelsket i Dem, Bessie — det hedder De jo, ikke sandt?

Hun veg lidt tilbage og lo en Smule, da hun skælvende
sagde:

„De har jo slet ikke kunnet se mig.

Han bøjede sig ned imod hende. „De er lidt bleg, det
klæder nogle. Men De har en dejlig Skikkelse, Bessie.“

Hun blev helt forvirret. Det var der aldrig nogen, der
havde sagt hende.

Hans Stemme forandredes. „Jeg er alligevel ved at føle
mig lidt sulten. Jeg har ikke spist noget i Dag. Kunde De
ikke faa lidt Brød tilovers fra den Teanretning —

Hun var allerede borte. Han vilde lige have spurgt hende,
om hun vilde lade ham komme indenfor. Naa, det var lige
meget, men hvad Pokker skulde han stille op. Hvad vilde
hans Kammerat tænke om ham?

„Det var ikke som Tigger, jeg bad Dem,“ sagde han
muntert, idet han tog et Stykke Smørrebrød fra den Tallerken,
hun holdt foran ham. „Jeg bad som Ven. De véd jo, at min
gamle er rig.“

„Han sulter sig selv for Deres Skyld.

„Og jeg har sultet for hans Luners Skyld,“ svarede han og
tog ét Stykke til.

„Alt, hvad han ejer, er bestemt til Dem,“ sagde hun
bønfaldende.

„Ja vel saa, hvis jeg blot vil komme her og sidde fast som
en Tudse i et Hul. Jeg siger Tak. Og hvad mener De saa
om den Skovl? Han har altid haft en underlig Maade at vise
sin Kærlighed paa.“

„Jeg kunde faa ham paa andre Tanker i mindre end en
Uge,“ foreslog hun ængsteligt.

Han var altfor sulten til at svare, og idet hun ydmygt holdt
Tallerkenen hen til ham, begyndte hun hurtigt og stønnende
at hviske til ham. Han lyttede forbavset og spiste
langsom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free