- Project Runeberg -  Tajfun /
234

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





234 JOSEPH CONRAD

mere og langsommere, indtil han helt holdt op. „Naa, saa
det er hans Plan?“ sagde han med en isnende Foragt. Han
kunde ikke tilbageholde en heftig Bevægelse med Armen, og
Tallerkenen fløj ud af Fingrene paa hende, Han udstødte en
heftig Forbandelse.

Hun veg tilbage fra ham og støttede en Haand mod Muren.

„Nej!“ udbrød han rasende. „Han venter — venter paa
mig — med sine raadne Penge- ... Hvem bryder sig om
hans Hjem? Gal — han er ikke gal, bild Dem ikke det ind.
Han vilde gøre mig til en elendig Sagførerkontorist, og nu
vil han gøre mig til en elendig, tam Kanin i et Bur. Det er,
hvad han vil med mig!“ Hans bitre Latter gjorde hende
usigelig angst.

„Den hele Verden er ikke den mindste Smule for stor til
mig, det kan jeg forsikre Dem for, Bessie — var det ikke
saadan, De hed? Og saa presse mig ind i en forbandet Dagligstue
i Kaninhuset. Jeg skulde gifte mig. Han vil, at jeg skal
gifte mig og sætte Bo. Han har vel sagtens ogsaa set sig om
efter et Pigebarn til mig. Satan staa i det! Maa jeg spørge,
om De kender det Hylster?

Hun rystede af undertrykt Hulken, men han var altfor
vred til at lægge Mærke til hendes Vaande. Han bed sig i
Tommelfingeren af lutter Raseri. Et Vindue blev skudt op.

„En grinende Fyr, der vilde bringe Efterretninger,“ lød det
afmaalt og docerende oppe fra den gamle Hagberd. Da
Bessie hørte Lyden af hans Stemme, forekom det hende, at selve
Aftenen var fuld af Vanvid. .Ham skal du ikke give dig af
med, Bessie. Hører du!“

De stod begge tavse, og de hørte den gamle Mand mumle
for sig selv deroppe. Paa én Gang skreg han
gennemtrængende: „Bessie — jeg ser dig. Jeg siger det til Harry.“

Hun gjorde en Bevægelse, som om hun vilde løbe bort,
men standsede og førte Hænderne op til Tindingerne. Den
unge Hagberd stod som en Broncestatue, og oppe over deres
Hoveder talte Vanviddets Nat med en gammel Mands
klynkende Stemme:

„Vis ham bort, kære — det er kun en Landstryger. Det,
du skal have, er et godt Hjem. Den Fyr har ikke noget
Hjem — han er ikke som Harry. Det kan ikke være Harry.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free