Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x
I MORGEN 235
Harry kommer i Morgen. Hører du — i Morgen.“ Han blev
mere indtrængende og mere heftig. „Vær blot ikke bange —
Harry skal nok gifte sig med dig.“
Hans Stemme lød skingert mod den regelmæssige, dybe
Buldren neden for Søvolden.
„Det gør han. Jeg skal nok faa ham til det. Ellers“ — og
der lød en kraftig Ed — „faar han ikke en Skilling af mine
Penge, men jeg overlader det hele til dig. Det gør jeg —
til dig. Lad ham saa sulte.“
Vinduet raslede ned igen.
Harry trak Vejret dybt og gik et Skridt frem imod Bessie.
„Saa det er Dem — han har tænkt paa,“ sagde han sagte. Hun
havde ikke flyttet sig, men stod halvt bortvendt med
Hænderne trykket ind mod Hovedet. Der kom en Antydning af et
Smil omkring hans Mund. „Min Sandten — om jeg ikke
kunde faa i Sinde at blive her ...“
Hendes Albuer sitrede heftigt.
„En Uge,“ sluttede han.
Hun holdt Hænderne for Øjnene.
Han kom ganske tæt ind til hende og tog blidt om hendes
Haandled. Hun kunde mærke hans Aandedrag imod sit Øre.
„Jeg er i Knibe her, og det er Dem, der maa hjælpe mig.“
Han prøvede paa at faa hendes Hænder ned, men hun gjorde
Modstand. Han slap fra hende og traadte lidt tilbage. „Har
De Penge?“ spurgte han. „Nu maa jeg af Sted.“
Hun nikkede hurtigt, og han ventede, medens hun
skælvende over hele Kroppen søgte at finde Kjolelommen.
„Her er min Pung,“ hviskede hun. „Gaa nu — for Guds
Skyld! Hvis jeg havde flere Penge, vilde jeg give dem alle
for at glemme — for at faa Dem til at glemme.“
Han rakte Haanden frem. „Det har ingen Nød! Jeg har
ikke glemt én eneste af jer. Nogle gav mig mere end Penge
— men jeg er en Tigger i Øjeblikket — og det var altid I
Kvinder, der maatte hjælpe mig ud af mine Vanskeligheder.“
Han gik hen imod Vinduet, og i det svage Lysskær
undersøgte han den Mønt, der laa i hans Haand. Det var et halvt
Pund Sterling, og han lod det glide ned i Lommen. Hun stod
med bøjet Hoved, og Armene hang slapt ned.
„De kan ikke købe mig for Penge — og De kan ikke købe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
