- Project Runeberg -  Congofloden og Grundlæggelsen af den frie Congostat /
47

(1885) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Otto Irminger - Tema: Exploration, Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det afrikanske internationale Selskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Congo og støttes af det internationale Selskabs Velyndere. Dette
Foretagende, som Kongen af Belgien har taget under sin personlige og finantsielle
Beskyttelse, har udfoldet en overordentlig stor Virksomhed og i høi Grad
bidraget til at aabne de vidt udstrakte, frugtbare og tæt befolkede Egne i
det Indre for Civilisationens velsignelsesrige Indflydelse, ligesom
Slavehandelen til en vis Grad er bleven undertrykt overalt, hvor Selskabets Flag
vaier. Den eneste praktiske Vanskelighed, der stiller sig i Veien for
Selskabets Virksomhed, bestaar i, at dets Flag ikke er anerkjendt, hvilket
giver Anledning til Misforstaaelser og Misbrug, saa at Kongen af Belgiens
menneskekjærlige Foretagende undertiden hemmes og fortrædiges af
Slavehandlere og Folk, hvis Optræden kun er paavirket af egenkjærlige Hensyn.

Jeg har den Ære at være

        Deres

                H. S. Sandford,

Medlem af det internationale afrikanske Selskabs
Bestyrelse.«

Jeg vidste godt, at H. M. Kong Leopold II var Stifter
af Comité d’Études du Haut Congo, hvilket sidste Selskab
blev bekjendt som det internationale Congoselskab, og jeg
vidste ligeledes, at begge Selskaber havde fælles Secretair,
men Selskaberne arbeidede dog ganske uafhængig af
hinanden og uden at have fælles Capital. I det internationale
Selskabs Comité havde ingen Engelskmand Sæde, men i
Comité d’Études du Haut Congo var Storbritannien
repræsenteret ved to i Handelsverdenen for deres
Foretagelsesaand og Velgjørenhed velkjendte Engelskmænd; flere vilde
uden Tvivl have meldt sig som Bidragydere, men bleve holdte
tilbage ved en beklagelig Begivenhed, som stod i
Forbindelse med, at Afrikaansche Handels-Vereniging i
Rotterdam gik over til at blive Afrikaansche
Handels-Venootschap
, hvormed Comité d’Études du Haut Congo dog Intet
havde at gjøre.

Jeg kom for første Gang i Forbindelse med det
afrikanske internationale Selskab, da jeg, netop som jeg skulde
reise til England for at støde til Dampskibet »Albion«,
modtog et kort Brev fra Bestyrelsen, hvori jeg blev
opfordret til at indhente al mulig Underretning om Selskabets
første Expedition. Der var nemlig over Zanzibar indløbet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:47:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/congo/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free