Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Op ad Congofloden: Fra Boma til Vivi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F ra B om a til Vivi. 111
Mundelé’o.n o: den hvide Mand (tidligere betegnede dette
Ord en Kjøbmand). Dersom den hvide Mand ønsker at
nedsætte sig i vort L an d , som Masalla fortæller o s, byde
vi ham Velkommen og ville slutte Venskab med ham. Lad
den hvide Mand sige sin Mening rent ud.«
Jeg svarede: »Sig dem, at jeg med Glæde hører dem
tale saa venligt til den hvide Mand. Jeg begjærer for Øie-
blikket ikke meget. Jeg ønsker Jord til Haver og Marker
et Stykke Vei høiere oppe; Jorden er til mig og mine Folk,
og jeg ønsker Ret til at afgjøre, hvilke hvide Mænd der
maa nedsætte sig her. Ved Boma er der ikke tilstrækkelig
Plads til m ig; jeg trænger til stor Plads, og derfor er jeg
draget hertil. Jeg vil drage ind i Landet og maa have Ret
til at anlægge Veie, hvor det bliver nødvendigt; disse Veie
maa frit kunne benyttes af Alle. Ingen Høvding maa lægge
Haand paa den Veifarende og sige: »Dette Land tilhører
mig; betal; forær mig Genever, Tøier eller Geværer«. Jeg
véd, at I have hørt mig omtale af Dé-dé-dé. Hvad jeg saa
paa Veien til Boma, maa ikke gjentage sig her. I have
ingen Veie i Eders Land. Her findes kun Græs, Træer og
Klipper, og ved Banza Vivi ophører alt Liv. Dersom I og
jeg kunne blive enige, da vil jeg forandre Alt. Jeg bliver
her inat; tænk over, hvad jeg har sagt Eder. Imorgen
kunne I komme igjen paa Dagens tredie Time og tale.«
Efter at Høvdingerne havde raadslaaet en kort Tid ind-
byrdes, drog de bort med Dé-dé-dé og Nsakala, mine Ven-
ner fra 1877, og Tolken Masalla gik ogsaa bort med dem.
Høvdingerne forlangte Genever, og enhver af dem fik en
Flaske.
Omtrent en halv Time forinden Solnedgang opdagede
vi midt paa Floden en Fjerdingvei borte et Fartøi, fra hvil-
ket der hævede sig en sort Røgstøtte. P"artøiet syntes at
ligge stille. I en Kikkert saa jeg, at det var »En Avant«,
som paa en eller anden ubegribelig Maade havde arbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
