Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Fra Vivi til Isangila. En Recognoscering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’V
142 Fra Viva til Isangila.
Dagen endte med, at jeg gav hver enkelt af de tredive
Høvdinger Foræringer, og skjønt disse i Europæeres Øine
kunne synes ubetydelige nok, da de kun bestod af aflagte
Uniformstykker, simple Uldshawler, Bomuldstørklæder, nogle
faa Huggerter, Sabler, Knive, Perler til Kvinderne og nogle
faa Flasker Genever til hver Høvding, løb dog Udgiften ved
denne Ledighed op til a/ooK roner. For denne Sum havde
jeg rigtignok kun opnaaet Tilladelse til at anlægge en Vei
gjennem Landstrækninger, der for Øjeblikket vare saa at
sige værdiløse, samt modtaget nogle Geder, Høns og Ba-
naner, men paa den anden Side havde jeg opnaaet at gjøre
et godt Indtryk paa de Indfødte, hvilket kunde blive af
største Betydning, naar jeg skulde komme til at trænge til
Arbeidere og Dragere. Jeg havde hos de Indfødte vakt
Haab om fordelagtigt Handelssamkvem, og endelig vare
Der meldte sig strax saa mange Veivisere til Isangila,
at jeg kunde være kræsen, og jeg valgte et Dusin Stykker
af de bedste P’olk.
Vi fortsatte Reisen den 24de, og adskillige Høvdinger
escorterede os flere Fjerdingvei. Paa Grænsen af Ngandu
bleve vi modtagne med Glædesytringer af en Sværm Kvin–
der og Børn, der fulgte os, indtil vi kom til en øde Egn,
hvor hele Sværmen af overflødige Ledsagere tog Afsked
med os med de bedste Ønsker om en lykkelig Reise.
Vi befandt os nu i den samme E gn, som vi i 1877
havde betragtet med saa mørke Blikke. Hele Verden syn-
tes dengang at have vendt os Ryggen-, vi døiede Sult og
Tørst og havde næsten opgivet Haabet om nogensinde at
gaa en lysere Tid imøde. Nu saa Landet ikke saa trist og
øde u d ; det var just ikke smilende, men dog male
om end Terrainforholdene ved første Øiekast ikk(
deres kraftige Arme bievne en Vare, som jeg kunde
kjøbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
