Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Til den sorte Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T il den sorte Flod.
441
et daarligt Varsel og lod, som om vi vilde dampe videre,
men vi havde kun seilet et kort Stykke Vei, da vi op-
dagede, at vi bleve forfulgte. Vi stoppede, og da de
Indfødte havde naaet os, overbragte de en Indbydelse fra
Høvdingen Mangombo i Irebu til at besøge ham.
Vi vidste selvfølgelig godt, at den tætte Befolkning i
Districtet Irebu hører til den øvre Congoflods driftigste Kjøb-
mænd, som i Antal og Foretagelsesaand kun staa tilbage
for de Indfødte i Ubangidistrictet paa den høire Bred. Det
var, som omtalt, de krigerske Kjøbmænd fra Irebu, som vare
seilede ned ad Floden og havde beseiret Lukolelafolkene,
hvilket disse selv havde indrømmet. Irebukrigerne havde
tugtet Districterne Ngombé, Nkuku, Butunu og Usindi, og
Rygtet gik, at de ogsaa havde lært de vilde Bangalamænd
at respectere deres Handelscanoer. Irebu er Congoflodens
Venedig, beskyllet af Bifloden Lukangas mørke Vande og
Hovedflodens dybe Løb.
Mange Hundrede kobberfarvede Mennesker, Mænd,
Kvinder og Børn, graahaarede gamle Mænd og Smaadrenge
stod opstillede paa Bredden, da Flotillen løb ind i en Vig
ved Lukangaflodens Munding i Øvre-Irebu. Skjønt saa
mange Mennesker vare tilstede, herskede der den dybeste
Stilhed, da Maskinerne bleve stoppede, og Damperne lang-
somt gled ind mod Land. Først da mine Folk vare sprungne
iland for at bringe Fortøiningskjæderne og Ankrene i Orden,
blev Stilheden afbrudt, og en Bifaldsmumlen gjenlød fra
Sværmen.
Mangombo, som i Haanden holdt en besynderlig, halv-
anden Favn lang Stav, paa hvis ene Ende der sad en lille
Messingplade, stod foran sine Undersaatter. Han saa ud til
at kunne være omtrent tresindstyve Aar gammel, men han
var rørig og bar sin Alder godt. Da jeg gik iland, greb
han min Haand, og et halvt Dusin af de fornemste Mænd
hilste paa mig paa samme Maade, hvorpaa vi begav os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
