Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Fra den sorte Flod til Stanley Pool og tilbage til Ækvatorstationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T i l S ta n le y P o o l o g tilb a g e til Æ k v a to r s ta tio n e n .
471
der indtraf et Sendebud fra Ibaka, den fornemste Høvding,
med Melding om, at der var blevet fyret paa vore to Dam-
pere fra Itimba og Biangala. Efterretningen lød saa utro-
lig, at jeg ikke ret vilde fæste Lid til den, thi ombord
i »Royal« befandt der sig tre Indfødte fra Bolobo, som
havde bragt Efterretningen om Stationens Brand til Leopold-
ville, og som jeg nu havde taget med til Bolobo. »Royal«
var jo desuden ogsaa dampet forbi de to omtalte Lands-
byer; de Indfødte havde vinket ad os og hilst paa os, og
Stationschefen meldte, at han levede paa den bedste Fod
med hele Befolkningen i Bolobo. Der var slet ikke gaaet
Rygter om Uvillie, og endnu samme Dags Morgen havde
Høvdingen i Manga udvexlet Gaver med Stationschefen.
Upiti, Høvdingen i Itimba, gik for at være »en god Ven og
en rigtig prægtig Fyr«.
Der blev strax fyret op, og vi dampede ned ad Floden
for at se, hvorledes Sagerne stod. Syv Hundrede Alen
nedenfor Stationens Landingsted kom vi forbi Mangas
Landsby, og jeg gjenkjendte min Protégé, Miyongo fra Usindi,
paa hans korte Sabels skinnende, perlebesatte Hæfte, da
der fra K rattet i Nærheden af ham blev affyret nogle Skud.
Jærnstumperne, som de Indfødte bruge som Projectiler,
prellede af mod Dampbaadens Staalskrog. Kort efter faldt
et Skud, som vandede foran os.
Det var øiensynligt, at dette Angreb var overlagt i
Forveien. Jeg kunde et Øieblik ikke undlade at mistænke
Stationschefen for, at han havde nogen Andel i Fjendt-
lighederne. Hans megen Omtale af de Indfødte som sine
»kjære Venner«, Venner, der nu vare alt Andet end kjær-
lige mod os, bragte mig paa den Tanke, at han dog maaske
kunde have havt noget Udestaaende med de Indfødte, som
han vilde skjule for mig. Absurd som Tanken var, havde
jeg ikke nu Tid til at dvæle ved den, thi „En Avant«
befandt sig i farlig Nærhed af disse Indfødte, der laa i Bag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
