Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Aruwimi og Biyerré
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 1B T il A ru w im i o g B iy e rré .
Vi ansaa dette for et godt Varsel, og jeg tænkte ved mig
selv: »Denne Gang angribe de os ikke«.
Da vi vare komne forbi den nu forladte Lysning i
Skoven, hvor den Landsby havde ligget, som vi stormede i
1877, fik vi Aruwimiflodens Munding i Sigte netop fra det
Sted, hvor vi dengang havde ligget og ventet paa den store
Canoflaades Angreb. Vi dampede videre og løb ind i den
mægtige Biflod, og da vi vare komne foibi en Pynt, fik vi
Byen Mokulu i Sigte, som bebos af vore tidligere Fjender,
Basokoerne eller Basongoerne. Byen har en betydelig U d-
strækning, næsten tre Fjerdingvei, og er bygget paa en høi
Lerskrænt. D et saa ud til, at hele den mandlige Befolkning
var paa Benene, thi paa Skrænten stod en lang Række
bronzefarvede, bevæbnede Krigere. Deres Kroppe vare
oversmurte med rød, hvid og gul Krigsfarve-, de vare be-
væbnede med Spyd og Skjolde; deres Gebærder viste tyde-
lig, at de vare stærkt ophidsede, og man kunde høre
Krigstrommernes dumpe Torden. De tre Krigscanoer vare
et godt Stykke forude, og til dem sluttede sig nu fire
Kæmpecanoer, bemandede med to Rækker staaende R01-
karle, som betjente korte Aarer med Elfenbenskugler paa
H aandtaget; paa Platformer agterude opførte Søkrigerne en
Krigsdans og blæste i lange Horn af Elfenben. De vilde,
krigerske Toner gav Gjenlyd i de høie Skove paa Biedderne.
Da vi vare komne ud for Midten af Byen, styrede vi
over under en lille Lysning i Skoven paa den modsatte
Bred. Dampbaadene »Royal« og »A. LA .« bleve efterladte
her med Hvalbaaden og de Canoer, som hørte til Expedi-
tionen, men »En Avant« løb over til Krigscanoerne, som
laa paa Linie ud for Mokulu. Jeg lovede Veiviseren en
rundhaandet Belønning, dersom han kunde berolige de Ind-
fødte, og Yumbila indtog sin ved slige Ledigheder sædvan-
lige Plads paa Ruffet. Da vi vare komne til den øvre Ende
af Byen, blev Maskinen stoppet, og »En Avant« gled nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
