Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Op ad Biyerréfloden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 O p a d B iy e rré flo d e n .
»Her paa denne Flod«, havde de Indfødte fortalt, »er det
stedse kommet til Kamp, naar en Flaade af mange fremmede
Canoer er kommen seilende ned ad den. Da vi derfor hørte
Stammen med den hvide Mand omtale, seilede vi ud mod
Fjenden, og Kampen kom til at ståa ved vor Flods Munding.
Skjønt de Fremmede ikke havde mange Canoer, dræbte de
dog mange af vore Folk med Ild og blødt Jærn, som rev
os i Stykker, saa at vi ikke kunde holde Stand. De for-
fulgte os da og kæmpede med os i vor egen By. Vi kunde
ikke se, hvad det var, de kastede imod os, men vore Folk
faldt døde omkuld. Stammen seilede ned ad Floden, og vi
hørte Intet til den førend forleden Morgen. Medens det
endnu var ganske mørkt, hørte vi den frygtelige L y d : »Bum,
bum, bum!« Den klang som Torden i vore Øren, og vi
mærkede Ildglimtene i vore Ansigter. Vi vaagnede Alle og
styrtede ud af vore H ytter; Tusender af lldglimt oplyste
Byen. Vi hørte en knitrende Lyd, stærkere end den, der
frembringes, naar Græsmarkerne afbrændes og forfærdeligere
end den voldsomste Torden. Det peb i Luften, som om
der fløi Sten omkring, og disse flyvende Ting dræbte mange
af vore Folk, da de traadte ud af deres Hytter. Vi bleve
denne Gang ligesaa bange som første Gang, da den fremmede
Stamme for flere Aar siden lod Tordenen rulle imod os paa
Floden, og for at frelse Livet flygtede vi ind i de tætte
Skove. Vi lagde os plat ned paa Jorden og turde ikke
løfte Hovederne op af Frygt for at blive trufne af disse
Jærnkugler, som hvinede igjennem Luften og trængte ind i
Træstammerne. Da vi hørte vore Kvinder og Børn skrige,
besluttede vi at foretage Noget. Vi saa os om. Nogle af
vore H ytter brændte endnu; det var grueligt at høre Kvin-
dernes Angstskrig og Børnenes Hulken, men atter hørte vi
den forfærdelige Lyd, som kommer fra de lange Rør, de
hvide Mænd forfærdige, og betagne af Rædsel kastede
vi os atter til Jorden. Efterhaanden blev det ganske stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
