Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Europæere i Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 E u r o p æ e r e i A frik a .
sin aabne, hjærtelige og mandige Fremtræden vandt de Ind-
fødtes Hjærter.
Der var ikke nogen for ham passende Gjerning, som han
ikke udførte med Villighed og den største Paalidelighed.
Naar et Arbeide blev forlangt af ham, og han samtykkede
— han syntes at have sine egne Ideer, som han ufravigelig
fulgte — kunde jeg altid være sikker paa, at det blev udført
efter Ordre. Dersom hans Uddannelse og øvrige Egenskaber
havde været som hans gode Villie, vilde Albert Christopher-
sen den Dag idag have beklædt en misundelsesværdig Stil-
ling. Den unge Mand var ligesaa fri for den taabelige Last,
der var saa almindelig blandt hans Kammerater, som hans
Constitution var fri for Mangler. En Paladin af Styrke,
næsten barnagtig frimodig og altid i godt Humeur, lærte han
de Indfødte at betragte sig som en ærlig, hvid Ven.*)
Den næste var Capitain Anderson, en skandinavisk Sø-
mand. Han tjente ogsaa tre Aar. Det var en hel Fornøielse
at lægge Mærke til denne Mands Optræden. Ingen farvet
Mand kunde, naar Anderson var tilstede, lade være at lægge
sine Kræfter i. Naar han gav en Haand med til at hale en
tungt belæsset Vogn op ad en steil Bakke, opdagede han
*) Jeg kan huske, at en gnaven Zanzibarmand engang kom hen til mig
og beklagede sig over, at Albert havde slaaet ham. Fyrens Ansigt
viste tydelig, at der havde været Noget i V eien, medens jeg havde
været borte. Jeg lod A lbert kalde, og den unge Kæmpe mødte med
opsmøgede Æ rmer.
»Hvad er det, A lbert? De har nok slaaet den Mand?«
»Ja, Sir, det har jeg. Han roste sig for sine Kam merater af, at
han kunde hamle op med mig. H an greb en Leilighed til at vise sig
trodsig baade i Miner og Tale, og jeg anmodede ham om at holde sig
i Skindet. Jeg advarede ham flere Gange, og den sidste Gang puffede
jeg lidt til ham, hvorpaa han stillede sig op i Boxerstilling. D et maa
han nok have lært af Matroserne i Zanzibar. Af hans Kammeraters
Adfærd kunde jeg se, at det var aftalt Spil, skjønt jeg havde ondt ved
at tro det. Jeg langede ham »en fra Skulderen« ud, og han styrtede
om. D et varede en Stund, inden han reiste sig, og han var nu bleven
kjed af at boxe med mig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
