- Project Runeberg -  Congofloden og Grundlæggelsen af den frie Congostat /
675

(1885) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Otto Irminger - Tema: Exploration, Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Klimaet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

K lim a e t.
675
Varme, som gjør, at man snart bliver badet i Sved. Toppen
af det visne Græs er næsten tør, men stikker man Haanden
ned i Græsset, vil man mærke, hvor fugtigt og umaadelig
varmt — som i en Ovn — der er tæt ved Jorden, og man
fatter, hvorfor Alt saa hurtig raadner og opløses i disse
Egne. Har Du nogensinde prøvet, hvor varmt der selv midt
om Vinteren kan være i en Mødding hjemme? Ingen vilde
i længere Tid ustraffet kunne taale at indaande den kvælende
Luft fra en Mødding. Det er imidlertid usundere at ind-
aande den af forraadnede Plantedele forpestede, fugtige, varme
Luft, som i Regntiden opstiger fra den grydeformede Dal
ved Stationen Banza Manteka, end at leve i et Hus
uden Gulv paa Toppen af en Mødding i Europa, med-
mindre man da fyrede godt i en stor Ovn i et saadant Hus
for at komme Forholdene i Banza Manteka saa nær som
mulig. En og anden Missionair har set sig nødsaget til at
reise hjem som lidende af »ondartet« Feber, o: stærk Galde-
feber. En ung Officer opførte en Hytte af samme Slags
som de Indfødtes i, hvad han gav den romantiske Benævnelse:
»en Park«, i Nkusukløften nær ved Vivi. I »Parken« an-
lagde han Alléer — »Valckes Allé«, »Stanleys Allé« o. s. v.
— og han »laa paa Landet« her. Den stakkels Mand fik
Galdefeber og døde efter halvtredie Dags Forløb. Nkusu-
kløften var endnu mere indelukket end Banza Mantekadalen.
I frit liggende Egne er Luften bedre.
Folk, som ere vanskelige at tilfredsstille og tilbøielige
til at tvivle, anføre, at der ogsaa hersker Sygelighed paa
»frit og høit liggende« Steder. Man er imidlertid ikke be-
rettiget til at betegne et Plateau eller en Slette som »frit
liggende«, naar Skov og høit Græs ikke ere fjærnede.
Græsset i Troperne er flere Fod høiere end et Menneske;
jo mindre den ryddede Plads er, hvorpaa man opholder sig,
jo usundere er et saadant Opholdssted. Lad os begynde med
43*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:47:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/congo/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free