Traesnit / 23 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffen og Anne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han traadte ud af Døren med Tanken fuld af Mord, Thi til den velske Cither han hørte disse Ord: „Mig aldrig gaaer af Minde dit Øies søde Smiil, Det staaer i Hjertet inde som en brændende Piil.“ Vor Skolemesters Frits var kommet hjem til vor By, Vort Orgel var forstummet, nu synger det paany; I Kongens Kjøbenhavn har han lært det at slaae, Mange andre Instrumenter kan han ogsaa lege paa. Hans Kinder ere blege, og Læggen er saa spæd, I Dandsen dog han springer saa deiligt afsted; Den smægtende Tone han strækker saa lang, Alle Pigerne maae græde, naar de høre hans Sang. En Morgenstund drog Steffen sin Kjortel af Skriin, Om Hagen har han bundet det hvideste Liin; I venstre Øre hænger en Ring saa sølverhvid, Den bærer han med Glæde fra sin Soldatertid. Han vandrer ned i Dalen til den lille Bondegaard. I Portrummet seer han skjøn Anne; hun staaer Og forer sine Ællinger; den graadige Flok Ommylrer hende tæt og faaer dog aldrig nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>