Traesnit / 62 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christen og Lene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg trænger nu til Hjælp, jeg er gammel, vov og tung; Men din Christen derhjemme han er lystig og ung, Lad os gifte ham med Lene, — han har jo tjent ud, — Hun bliver Byens rigeste og smukkeste Brud!“ Her endte Peter Hald sin lange Passiar, Imedens Rasmus Stub sig skaber som en Nar; Han rykker i sin Hue, han smidsker bag sit Kruus, Gnider Daasen med sin Albue og tager sig lidt Snuus. „Jeg var ogsaa gaaet ud for en Time eller to I Troldestue-Skov at vande Hest og Ko; Bøgen var saa lysegrøn, saa frisk efter Regn, Og lifligen duftede de blomstrende Hegn. Men som jeg nu søger efter noget af mit Kræ, Saa seer jeg gjennem Krattet ved det hule Egetræ Min Christen med et Pigebarn i heftig Snak at staae; Jeg kjendte hende ikke, hun havde Solhat paa. Fra det han var i Frankrig, er det Fanden til Knegt; Han kan snakke for Pigerne med Fynd og med Vægt. Hun stillede sin Rive ved den svære Egekrop Og brød en lille Green, som nyligt var skudt op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>