Traesnit / 93 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin og Marie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Gak, Martin! nu med Fred, din Fæstemø er sund, Hun venter Dig i Morgen som Rosen rød og rund; Men den, som hist lod Kuglen frækt mod en Dødning gaae, Han maatte den som Hevngjeld i sit eget Hjerte faae. Tak for dit fromme Hjerte, for hver en Bøn, Du bad, Hvergang Du reed forbi enten sorgfuld eller glad! Høilovet være Herren, hans Miskundhed er stor, Høilovet være Gud og hans hellig Englechor!“ Saa svandt han i Taagen, høit Nattens Ugle skreeg, Men Martin som i Drømme paa Skimlen atter steeg. Den bar ham som et Lyn paa sin stærke, rappe Fod, Mens Regndraaben kjølede hans Kinders hede Blod. Da Hanerne nu svarede fra By og til By, Og Solen sig reiste fra den synkende Sky, Da Hundene gjøede, og Veien blev travl, Da øinede han Huset med den kalkede Gavl. I Portrummet bandt han ved Grimen sin Hest Og tyssede paa Hunden, der hilste ham som Gjæst; Han ilede til Huset, greb Klinken saa fast Og aabnede saa Døren med ængstelig Hast.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>